Formålet med vedligeholdstræningen er at forhindre funktionstab og vedligeholde funktionsevnen for, fortrinsvist, ældre og personer med handicap som har været gennem et genoptræningsforløb hos sundhedsvæsenet.
En borger, som har været gennem et genoptræningsforløb hos sundhedsvæsenet, kan blive henvist til kommunens tilbud om vedligeholdstræning hvis en eller flere af følgende kriterier er gældende:
- Borgeren skal være henvist til vedligeholdelsestræningen af en af sundhedsvæsenets fysioterapeuter som følge af behov eller efter en operation på sygehuset.
- Borgeren skal have behov delvis eller vedvarende bevægelse på grund af alderdom eller handicap.
- Borgere uden henvisning fra sundhedsvæsenet kan komme i betragtning til tilbuddet, såfremt borgeren er alderspensionist eller førtidspensionist.
- De henviste borgere fra sundhedsvæsenet er fortrinsvis personer:
- Som har behov for bevægelse i forbindelse med et kronisk handicap
- Hjertepatienter
- Hjerneblødnings- og blodprops patienter
- Borgere med ADHD eller autisme
- Borgere med diabetes
- Forud for deltagelse i tilbuddet kan der kræves en lægeerklæring, som viser tegn på helbredsmæssige udfordringer eller kronisk sygdom.
Følgende personer kan ikke henvises til tilbuddet:
- Borgere som udelukkende ønsker at benytte tilbuddet til vægttab uden at opfylde ovenstående kriterier.
- Borgere som udelukkende ønsker at benytte tilbuddet for socialt samvær med andre. Her kan henvises til fællescafeen for ældre
- Borgere uden symptomer og borgere i afvænning i forbindelse med personlige problemer.
Tilbuddet om vedligeholdende træning ophører, når borgeren kan varetage den vedligeholdende træning i hjemmet på egen hånd på samme niveau som ved træning i fitnesscenteret.
Tilbuddet om vedligeholdende træning ophører desuden, hvis borgeren uden gyldig grund har undladt at deltage i træningen i én måned i træk.
Kommunen dækker træningsudgifterne for borgere, som er henvist af sundhedsvæsenet.
For spørgsmål vedrørende vedligeholdelsestræning kan Område for Velfærd kontaktes på: sis.velfaerd@qeqqata.gl