Skolens primære opgave er at tilbyde musikundervisning for børn og unge. Desuden understøtter Serravik musikundervisningen på folkeskolerne gennem opkvalificering og samarbejdsforløb. Serravik laver også projekter i daginstitutionerne med særligt fokus på førskolebørnene.
Serravik har også en mangeårig tradition for udvikling af kormiljøet gennem samarbejder og projekter mellem koret Crescendo, Serraviks børnekor og GUX. Dette har blandt andet ført til udgivelse af korbogen Appitta, som er kernen i korenes fælles repertoire.
Der undervises i klaver, guitar, bas, trommer, blokfløjte, blæseinstrumenter, sammenspil, kor / sang, musikteori, nodelære og hørelære. For børnene er kernen i den teoretiske undervisning bygget op omkring systemet Music Mind Games.
Serravik arbejder også med individuelt tilrettelagte forløb, studieforberedende forløb, understøttende specialundervisning, genoptræningsforløb samt karriere- og uddannelsesvejledning inden for musik og kultur.
Serraviks lokaler huser også øvelokaleforeningen Toornaq samt billedkunstlokale. Dette er i tråd med Serraviks langsigtede ambitioner om at være en egentlig kulturskole og understøtte etableringen af en Grønlandsk musikuddannelse på bachelorniveau.
Serravik administrerer også den almene fritidsundervisning som man kan læse mere om her [link til fritidsundervisning]
Kontortider:
Onsdag 12 - 14
Torsdag 12 - 14
Tilmelding
Man kan tilmelde sig digitalt på serravik.gl Tilmelding - Serravik
Hvis man ikke har mulighed for dette, kan man ringe eller skrive for at få hjælp.
Kontaktinfo
Serravik
Nalunnguarfimmut 7A
3911 Sisimiut
Telefon: +299 86 64 60
Mail: serravik@qeqqata.gl