Qeqqata og Qeqertalik kommuner og Miljødepartementet samarbejder med WILD Nature Foundation og dets ambassadør astronauten Andreas Mogensen om en ny nationalpark i Vestgrønland. De besøger onsdag til søndag nationalparkområdet.
Besøg i den kommende Nationalpark
Den kommende nationalpark skal strække sig nord for Kangerlussuaq til Diskobugten, og de besøgende skal sammen med Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen besøge den sydlige del af nationalparkområdet og sammen med Kommune Qeqertaliks borgmester Ane Hansen besøge den nordlige del af nationalparkområdet.
WILD Nature Foundation med naturfotograferne Uri & Helle Løvevild Golman samt direktør Irene Greve i spidsen har hjulpet kommunerne med råd og vejledning i den svære opstart af det spændende udviklingsprojekt. Nu besøger de for første gang nationalparksområdet og tager deres ambassadør og den fra rummet hjemvendte astronaut Andreas Mogensen inkl. familie med på turen.
Borgermøder
Borgerne for mulighed for at møde gæsterne og høre nærmere om nationalparksprojektet og om astronautens rumture på borgermøder i de to kommuner.
Det forgår på
- onsdag d. 19. juni kl. 16.30 i Multihuset i Kangerlussuaq
- torsdag d. 20. juni kl. 19.30 i KTI’s kantine i Sisimiut
- søndag d. 23. juni kl. 12.30 i Forsamlingshuset i Qasigiannguit
Der vil være korte oplæg om nationalparken fra kommunerne, Miljødepartementet og WILD Nature Foundation samt foredrag fra Andreas Mogensen.
Mange oplevelser
Borgerne får også mulighed for at se gæsterne i forbindelse med nationaldagen i Sisimiut og Aasiaat. I Aasiaat vil det ske i forbindelse med Aasiaat Midnight Runs 30 års jubilæum.
I Qeqqata Kommunia får gæsterne ud over besøget ind i Nationalparksområdet ved Kangerlussuaq også mulighed for at høre om og opleve Qeqqata Kommunias tiltag i det åbne land med verdensarven Aasivissuit-Nipisat og det kommende ATV-spor samt høre om Sisimiut som teknologisk uddanneles- og forskningscentrum.
I Kommune Qeqertalik vil der være fokus på kommunens arbejde med Angutivik og Junaarsip Atuarfias Mission ULTRA SPACE