airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Information om ATV-sporet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq

17. juli 2025

Orienter dig på kortet inden kørsel

  • ATV-sporet giver adgang til store naturoplevelser og UNESCO verdensarvsområdet Aasivissuit-Nipisat.
  • ATV-sporet går gennem Sisimiut vandspærrezone og forbi søen, der forsyner Sisimiut borgerne med rent drikkevand.
  • ATV-sporet går ved Pingu gennem et vigtigt raste- og fældeområde for den truede grønlandske blisgås, der opholder sig i området fra omkring d. 20. april til 1. juli.
  • ATV-sporet går gennem et område med saltsøer og saltsletter nær Kellyville, Kangerlussuaq.

     

    Anbefalinger

  • Kør altid sammen med andre køretøjer.
  • Medbring altid satellittelefon eller inReach.
  • Medbring altid skovl og tovværk.
  • Beredskabet kan kontaktes døgnet rundt på 86 41 11.
  • Underret familie eller venner om din køretur og forventet hjemkomst.
  • Medbring udstyr til at kunne overnatte udendørs.
  • Tjek altid vejrudsigten inden du tager afsted.
  • Kør ikke hurtigere end forholdene tillader.
  • Hold pauser og kør kun når du er udhvilet.

 

Krav

  • Kør kun på ATV-sporet. Det er forbudt at køre off-road.
  • Benyt kun terrængående køretøjer.
  • Affald må ikke smides langs sporet eller i naturen. Tag dit affald med hjem.
  • I vandspærrezonen må du kun transportere brændstof til eget forbrug i CE-mærkede brændstofbeholdere på 20 L. Brændstofbeholdere skal stå oprejst og være fastspændt.
  • Du må maksimalt medbringe 100 liter udover brændstoftanken.
  • I vandspærrezonen må du ikke opbevare eller transportere kemikalier, olieprodukter eller andre miljøfremmede stoffer.
  • Transport af brændstof i kommercielt øjemed er forbudt.
  • Parkering i vandspærrezonen må kun ske ved Solbakkens P-plads.
  • I vandspærrezonen skal hastigheden begrænses til 25 km/t.
  • Fjern dit køretøj hurtigst muligt, hvis du havarerer inden for vandspærrezonen.
  • Ved uheld eller forurening skal beredskabet kontaktes på 86 41 11.
  • Du må ikke parkere i raste- og fældeområdet for gæs i perioden fra 20. april til 1. juli.