airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Samarbejdsaftale mellem Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia

I en tid hvor opsplitning af kommuner og mellem kommuner er kommet i fokus i Grønland, finder Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia det vigtigt, at der igen kommer fokus på kommunalt samarbejde.
25. april 2016

Baggrund 

De to kommuner finder det naturligt, at de som landets to mindste kommuner – både geografisk og befolkningsmæssigt – samarbejder, udveksler erfaringer og udvikler de to kommuner til gavn for de to kommuners borgere.
En formel samarbejdsaftale indgås for at sætte større fokus og intensivere det spirende samarbejde, som de to kommuner har haft siden kommunesammenlægningen i 2009.

Et samarbejde som blev intensiveret med opstarten med det fælles iPads-projekt i 2013 og videreudviklet med en række konkrete samarbejder frem til dags dato.

Samarbejdsaftalen underskrives efter Kommune Kujalleqs inspirationsbesøg i Sisimiut d. 24.-25. april 2016 og fællesmøde mellem de to kommuners Økonomiudvalg d. 25. april 2016.

Samarbejdsaftalen har fokus på

  • forbedring af de serviceydelser, som kommunerne leverer til borgerne
  • opkvalificering og udvikling af medarbejdere
  • udvikling af erhvervspotentialer, så samfundskagen kan blive større

Samarbejdsaftalen indeholder både langsigtede mål for samarbejdet og konkrete samarbejdsprojekter til gennemførelse her og nu.
Principperne for denne samarbejdsaftale er, at aftalerne er behovsstyret, således at det er forholdsvist enkelt at udvide samarbejdet og tilsvarende skalere ned, hvis det er det, vi ønsker.

Forbedring af serviceydelser 

1.1. Udvikling af folkeskolen
Begge kommuner har prioriteret folkeskolen som væsentligste fokusområde. På kort sigt: Samarbejde om overordnede strukturer som skolevedtægter, skolebestyrelsernes ansvarsområder, skolehjem samarbejde, timefordelingsplan, MISI/PPR, kursustilrettelæggelse og gennemførelse m.m.
På længere sigt: Dette samarbejde intensiveres på skole- og lærerniveau.

1.2. iPads-projekt
Begge kommuner har indført iPads til elever, lærere og daginstitutioner.
På kort sigt: Det eksisterende samarbejde med fokus på at optimere anvendelsen og læringen ved brug af iPads intensiveres, hvor erfaringer om best practise udveksles mellem kommunernes skoleledelser, IT administratorer, IT faglærere, lærere og daginstitutionspersonale.

1.3. Ledighed
Begge kommuner har oplevet betydelig udsving i ledighed og ændring i livsgrundlag for mange borgere. Begge kommuner skal ifølge ny lovgivning samle indsatsen i Job-, Vejledning- og Opkvalificeringscentre (JVO-centre).
På kort sigt: Samarbejde om at skabe gode rammer for arbejdskraftens efteruddannelse og opkvalificering samt organisationsstruktur med de nye JVO’er udveksles.

1.4. Sociale arbejdsgange
Begge kommuner har udfordringer på socialområdet og forskellige kompetencer.
På kort sigt: Udveksling af og udvikling af optimale sagsgange
På kort sigt: Gensidig bistand til hinanden ved konkrete problemstillinger, herunder tvivlsspørgsmål.

1.5. Færre anbringelser og flere hjemtagelser
Begge kommuner har fokus på, at familier i svære situationer skal hjælpes til at forblive hele familier.
På kort sigt: Samarbejde om at begrænse antallet af anbringelser udenfor eget hjem og hjemtagelse af fx handicappede prioriteres.

1.6. Bæredygtige miljøløsninger
Begge kommuner har fokus på bæredygtige miljøløsninger og har fx forskellige pilotprojeker indenfor affaldshåndtering.
På kort sigt: Udveksling af erfaringer indenfor bæredygtige miljøløsninger prioriteres.

Opkvalificering og udvikling af medarbejdere 

2.1. Opkvalificering af personale
Begge kommuner har på grund af samme størrelse medarbejdere, som udfører de samme opgaver.
På kort sigt: Erfaringsudveksling om tiltag i forhold til opkvalificering af personale udveksles.
På længere sigt: Fælleskurser mellem de to kommuner kan komme på tale.

2.2. Anvendelse af hinandens personaleressourcer
Begge kommuner er som følge af mindre størrelse end de to andre kommuner mere følsom over for personaleudskiftninger og manglende mulighed for at have tilstrækkelig arbejdsmængde til specialister.
På kort sigt: Anvendelse af hinandens personaleressourcer med fokus på specialister (særligt jurister, økonomer og ingeniører) intensiveres.
På længere sigt: Tilsvarende for andre faggrupper komme på tale.

2.3. Personaleudveksling
Begge kommuner har på grund af samme størrelse medarbejdere, som udfører de samme opgaver.
På kort sigt: Det eksisterende samarbejde indenfor personaleudveksling (særligt HR, løn, økonomi, sekretariatsfunktioner) for at lære best practise af hinanden intensiveres.

2.4. Vakantbrug
Begge kommuner har fokus på minimering af driftsudgifter og udgifter forbundet med tjenesterejser.
På kort sigt: Udlån af hinandens vakantboliger ved personaleudveksling, tjenesterejser de to kommuner imellem og almindelige besøg opstartes.

2.5. Organisationsstruktur
Begge kommuner er mindre geografisk og befolkningsmæssigt samt med færre byer end de to andre kommuner. Samtidig opererer begge kommuner med to direktører og en større chefgruppe.
På kort sigt: Erfaringer om og udvikling af optimal organisationsstruktur prioriteres
På længere sigt: Samarbejdet om organisationsstruktur kan intensiveres med fælleskurser/studieture på politisk, direktions- eller chefgruppeniveau.

2.6. Analyser
Begge kommuner har prioriteret ansættelse af akademikere i en fælles stab for at sikre udarbejdelse af samfundsorienterede analyser, så beslutningsgrundlaget for det politiske niveau er optimalt.
På kort sigt: Succesfulde analyser gennemført i den ene kommune gennemføres også i den anden kommune ligesom større samfundsøkonomiske analyser gennemføres i fællesskab.
På kort sigt: Konkret samarbejde om udvikling og implementering af sagsgangsanalyser samt instrukser.
På længere sigt: Fælles gennemførelse af sagsgangsanalyser vil skabe endnu bedre muligheder for samarbejde i fremtiden, fordi medarbejderne i de to kommuner vil have identisk forståelse for sagsgange i de enkelte forvaltninger.

Erhvervsudvikling 

3.1. Turismeudvikling
Begge kommuner har fået kulturlandskaber optaget på UNESCOs tentative verdensarvsliste, og Kommune Kujalleq har afleveret deres ansøgning 1. februar 2016, mens Qeqqata Kommunia forventer aflevering 1. februar 2017. De to projekter vil blive de første kulturverdensarvsprojekter i Arktis og supplere Ilulissat Isfjord som naturarvsprojekt på UNESCO verdensarvsliste.
På kort sigt: Det eksisterende samarbejde om ansøgning intensiveres med fokus på turismetiltrækning til UNESCO kulturlandskaber fra hele verden.

3.2. Trafikinfrastruktur – lufthavne, havne og veje
Begge kommuner har ambitioner om en sammenhængende og udbygget 3-strenget trafikinfrastruktur.
På kort sigt: Kommune Kujalleqs erfaringer med ATV spor/fåreholderveje deles med Qeqqata Kommunia, og Qeqqata Kommunias erfaringer med lufthavne i byerne deles med Kommune Kujalleq.
På kort sigt: Udvikling af trafikforbindelser til Island i luften og til havs skal være et andet fokusområde på kort sigt.

3.3. Råstofområdet
Begge kommuner er landets to minekommuner, som har haft aktive miner i 2000’erne og har nye miner på vej.
På kort sigt: Udveksling af erfaringer for samarbejde med mineselskaber og selvstyret, herunder IBA aftaler gennemføres.

3.4. Udnyttelse af levende ressourcer
Begge kommuner har stort fokus på udvikling af de levende ressourcer både til lands og til vands.
På kort sigt: Udveksling af erfaringer med iværksætteri indenfor de levende ressourcer gennemføres

3.5. Klyngesamarbejde
Begge kommuner har tætte samarbejder med selvstyrets landsdækkende uddannelsesinstitutioner (Campus Kujalleq og Inuili i Kommune Kujalleq og KTI, ARTEK og Sprogcenteret i Qeqqata Kommunia) samt hjemsted for landets to højskoler.
På kort sigt: Udveksling af erfaringer med klyngesamarbejde mellem uddannelsesinstitution, kommune og erhvervsliv gennemføres

Kontakt 

Jørgen Wæver Johansen
Borgmester – Kommune Kujalleq

Hermann Berthelsen
Borgmester - Qeqqata Kommunia