airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Anmod om køb & salg af kvoteandele

Generelt 

Fiskeriet efter rejer, havgående hellefisk i Vest- og Østgrønland, krabber samt efter kystnær hellefisk i forvaltningsområderne Diskobugten, Upernavik og Uummannaq forvaltes som Individuelle Omsættelige Kvoter (IOK). Vær opmærksom på, at i Diskobugten, Upernavik og Uummannaq er IOK frivilligt for fartøjer under 6 meter (joller), men obligatorisk for fartøjer over 6 meter.

IOK betyder, at kvoterne er individuelle og omsættelige. Du har mulighed for at købe og sælge kvoteandele efter behov, så du selv kan tilpasse dit fiskeri til din kapacitet.

Naalakkersuisut fastsætter hvert år den totale fangstmængde (TAC) for de fiskerier, som har IOK. TAC fastsættes for hvert af forvaltningsområderne Diskobugten, Upernavik og Uummannaq. På baggrund af TAC’en og din andel af den, beregnes hvert år, hvor mange tons du må fiske (årskvoten). Kvoten fordeles til de forskellige kvoteejere efter den andel af kvoten de har. Hvis du har en kvoteandel, har du en udnyttelsesret, dvs. retten til at bruge den årskvotemængde, som din andel bliver lavet om til.

Du skal være opmærksom på, at du også har en udnyttelsespligt, som betyder, at du skal fiske mindst 75% af din kvote hvert år. De sidste 25% kan du flytte til næste år, eller du kan sælge op til 10% af din årskvote til en anden fisker, som kan fiske den inden for året. Hvis du sælger årskvote, vil det ikke have betydning for tildeling af kvote året efter, da det er kvoteandelen, som fastsætter din årskvotemængde.

Du har også mulighed for at tage forskud på næste års kvote, hvis du har fisket din årskvote op. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at den del du fisker forud, vil blive trukket fra årskvoten det følgende år.

Du har altså mulighed for at sælge enten hele eller en del af din kvoteandel – og op til 10% af din årskvotemængde inden for året. Du kan også købe mere kvote eller årskvotemængde.

Køb & salg af kvoteandele
En kvoteandel er en procentdel af den samlede kvote. Du kan f.eks. tilkøbe en kvoteandel på 2 % af den samlede kvote. Din kvoteandel giver dig ret til en bestemt mængde af den samlede kvote hvert år. Det er den mængde, som du må fiske for det pågældende år. Du har mulighed for at sælge hele din kvoteandel eller en del af din kvoteandel til andre. Hvis du sælger din kvoteandel, er overdragelsen permanent. Sælger du hele kvoteandelen, har du ikke længere mulighed for at fiske. Sælger du en mindre andel af din kvoteandel, kan du fiske dét mindre. Ønsker du en højere kvoteandel, må du købe den hos andre, der ønsker at sælge deres kvoteandel. Når du køber en kvoteandel, følger den tilhørende årskvotemængde med.

Køb & salg af årskvotemængde
Årskvotemængden er det antal tons, du får det pågældende år baseret på din kvoteandel. Denne mængde varierer fra år til år, hvis den samlede kvote for området ændrer sig. Har du en kvoteandel på f.eks. 2 % af den samlede kvote, kan denne f.eks. give en årskvotemængde på 200 tons hellefisk for det aktuelle år. Denne mængde kan du også købe og sælge. Køb og salg af årskvotemængde gælder kun for det aktuelle år, og er derfor ikke permanent. Du kan ikke sælge mere end 10% af din årskvote per år.

For at købe en årskvotemængde, skal du i forvejen have en kvoteandel, og dermed en licens. Du kan f.eks. købe årskvote hvis du har kapacitet til at fiske mere end din kvoteandel giver mulighed for, eller du kan sælge noget årskvote, hvis du f.eks. på grund af havari ikke kan nå at fiske hele din kvote.
Har du pant i din kvoteandel, kræver panthaveren (f.eks. banken) at købet skal godkendes af dem først. Salget af årskvote, må ikke have karakter af udlejning af kvoteandele.

Hvis du vil købe en kvotemængde eller en kvoteandel, kan du finde sælgere på kvotebørsen. Kvotebørsen er en oversigt over ikke-opfiskede kvotemængder.

Du kan få oversigten sendt til dig ved at henvende dig til Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol (GFJK): gfJk@nanoq.gl

Det er din pligt som erhvervsfisker at følge de fastsatte regler og betingelser for fiskeriet.

Betingelser for at anmode 

Vil du købe kvoteandele, skal du opfylde alle nedenstående betingelser og forpligtelser:

• Hvis du har et selskab, skal det enten være et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab, et interessentskab eller et partrederi.
• Du skal være registret i det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registeret),
• Du skal eje et fartøj, der er hjemmehørende i Grønland. Når du modtager din licens, har du 18 måneder til at tilføje fartøjet til licensen.
• Dit fartøj skal være registreret i søfartsstyrelsens skibsregister.
• Du skal have folkeregisteradresse i Grønland, og have haft folkeregisteradresse i Grønland i de forudgående 5 år eller derover.
• Du skal være fuldt skattepligtig til Grønland og have været fuldt skattepligtig til Grønland i de forudgående 5 kalenderår eller derover.

Betingelser for selskaber, der ønsker at tilkøbe kvoteandele i fiskeriet:

• Mindst 2/3 tredjedele af selskabets kapital direkte eller indirekte ejes af enkeltpersoner, der:
• Har fast tilknytning til det grønlandske samfund (ejerbog + folkeregisteret)
• Har folkeregisteradresse i Grønland og har haft det i de forudgående 5 kalenderår
• Er fuldt skattepligtige i Grønland og har været det i de forudgående 5 kalenderår

Loft for hvor stor en andel af kvoten du må eje:

• Du må ikke eje en kvoteandel på mere end 20% af den samlede kvote i rejefiskeriet i Vestgrønland
• Du må ikke eje en kvoteandel på mere end 33% af den samlede kvote i rejefiskeriet i Østgrønland
• Hvis du fisker både rejer og havgående hellefisk i Vestgrønland, må du ikke eje mere end 40% kombineret af de to fiskerier
• Du må ikke eje en kvoteandel på mere end 17% af den samlede kvote for krabber på tværs af forvaltningsområderne
• Du må ikke eje en kvoteandel på mere end 2,5% af den samlede kvote for hellefisk i forvaltningsområderne Diskobugten, Upernavik og Uummannaq.

Du og dine nærtstående familiemedlemmer; kone, mand, far, mor, børn eller søskende må ikke samlet eje, direkte eller indirekte via ejerskab i andre selskaber, mere end 12,5% af kvoten for rejer i Vestgrønland eller krabber og mere end 2,5% af kvoten for kystnær hellefisk i Diskobugten, Upernavik og Uummannaq. Hvis du ejer en andel af en kvote igennem medlemskab af et pensionsselskab, så tælles det ikke med i beregningen af det personlige kvoteloft.

Hvis du vil sende din anmodning digitalt (Hvis du har MitID) 

Det er ikke muligt at bruge MitID.

 

Hvis du vil aflevere din anmodning fysisk 

Vil du købe eller sælge en kvoteandel, skal køber og sælger udfylde en købsaftale.
Både sælger og køber skal oplyse navn og licensnummer/CVR-nummer.
Du skal også oplyse, om der er pant i kvoteandelen. Hvis der er pant i kvoteandelen, skal du vedlægge godkendelse fra panthaveren.

Klik her for at hente aftale om køb & salg af individuelle omsættelige kvoter i det kystnære fiskeri efter hellefisk

Du skal sende aftalen til godkendelse hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning via e-mail:

For rejer og havgående hellefisk: apn@nanoq.gl

For krabber og kystnær hellefisk: aalisa@nanoq.gl

Arbejdsgang for sagsbehandling 

Når Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning har modtaget din aftale om køb & salg via mail, vil den blive uddelt til den relevante sagsbehandler i fiskeriafdelingen.
Du modtager en bekræftelse på mail omkring modtagelse af din ansøgning.
Sagsbehandlingen af din ansøgning kan vare op til 10 arbejdsdage.
Departementet tjekker om du overholder de betingelser, der er for køb & salg.

Du får svar via den mail du har sendt din aftale om køb & salg fra, om du har fået godkendt din ansøgning eller om den er blevet afslået.
Har Departementet godkendt handlen, modtager du nye fiskerilicenser med de nye kvoter.

 

Ændringer 

Du har pligt til at oplyse Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er i dine nuværende forhold. Det kan f.eks. være ændringer om dit selskab eller dit fartøj.

Når ændringerne er modtaget, vil du få udstedt en ny licens, der indeholder de nye oplysninger.

Det er dit ansvar som erhvervsfisker at have de korrekte oplysninger.

Frister 

Du kan anmode om godkendelse af køb & salg af kvoteandele og årskvotemængder hele året.

 

Klage 

Det er ikke muligt at klage over afgørelser afsagt af Departementet for Fiskeri og Fangst.

 

Læs også

Qeqqata Kommunia
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail: qeqqata@qeqqata.gl
Website: www.qeqqata.gl
Departement for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning
Imaneq 1A, 701
Postboks 269
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 55
E-mail: apn@nanoq.gl
Hjemmeside: www.apn.gl