32 repræsentanter fra Politiet, Selvstyrets Departementer, Qeqqata Kommunia, Qeqqata Erhvervsråd og de lokale fangerforeninger var d. 22.-23. januar 2013 samlet i Kangerlussuaq for at diskutere og følge op på forvaltningsplanen for Kangerlussuaq. Det gav gode resultater, udtaler borgmester Hermann Berthelsen.
Samarbejde og information
Et bedre samarbejde mellem de
offentlige instanser for at gennemføre Kangerlussuaq forvaltningsplan var det
direkte udbytte af opfølgningsmødet. Først og fremmest vil politiet,
jagtbetjentene og kommunen samarbejde om at stoppe lovovertrædelserne i det åbne
land. I første omgang vil der være fokus på at sikre, at den ulovlige kørsel med
ATV’er og snescootere nord for Kangerlussuaq helt ophører, oplyser
politikommissær Johan Davidsen
Mads Pihl fra Qeqqata Erhvervsråd fortæller,
at en del informationsmateriale til lokalbefolkning, fangere og
trofæjagtsoperatører allerede er udarbejdet og nu genoptrykkes. Forhåbentlig
ophører den ulovlige jagt, som menes at være hovedårsagen til, at moskusokser og
rensdyr desværre er skræmt væk fra Kangerlussuaqs nærområder. Langs vejene i
Kangerlussuaq er disse dyr nu yderst sjældne, hvilket desværre betyder færre
turister og færre ansatte i turistbranchen.
Nu arbejdes der med yderligere
informationsmateriale i form af udarbejdelse af nye pjecer og anden information
til turister og forskere, så alle forhåbentlig kender til lovgrundlag og gode
retningslinjer for at bevæge sig i det åbne land omkring Kangerlussuaq. Vi skal
alle være her, var alle enige om på det velbesøgte borgermøde tirsdag aften om
emnet.
Klarhed om kørselsreglerne
Mødet skabte klarhed over
reglerne for transport med motoriserede kørestøjer omkring Kangerlussuaq.
Tidligere tiders forskelligartede praksis med hensyn til udstedelse af
dispensationer er ophørt. Der vil ikke blive givet flere dispensationer til
motoriseret kørsel i det naturskønne område nord for Kangerlussuaq. Her må man
kun færdes på hundeslæde og ski om vinteren, med joller om sommeren samt til
fods hele året. Overtrædelse af lovgivningen bedes meddelt til myndighederne
slår jagtbetjent Hans Mølgaard og Tamara W. Henriksen fra Qeqqata Kommunias
Teknik- og Miljøområde fast.
Mødedeltagerne ser frem til Inatsisartuts
godkendelse af kørselsbekendtgørelsen i 2013, så der kommer yderligere klarhed
over reglerne. Det er håbet, at det dermed ikke bliver nødvendigt med
kørselsdispensationer fremover. Til gengæld forventes indarbejdet et helårligt
kørespor fra Tatsip Ataa til Tasersuaq og vinterspor på fjordisen til Tatsiaq
Ataa og gennem Ørkendalen.
Drivjagt udbredes mod syd
Det øgede fokus på motoriseret
transport og kørespor syd for Kangerlussuaq skyldes, at der stadig er alt for
mange moskusokser i området syd for Kangerlussuaq, især nær Paradisdalen og
Tasersiaq. En ny moskusokse-bekendtgørelse, der bl.a. omfatter drivjagt og
kommende retningslinjer herom skaber grobund for, at det kan blive rentabelt at
køre længere mod syd, hvor de store moskusokseflokke trives.
Stella Ege
Kristensen fra Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug håber på, at
vinterjagten efter næste nytår kommer til at ske på baggrund af den nye
moskusokse-bekendtgørelse. Det skulle gerne give grundlag for at flere fangere
kan få en fornuftig indtjening i årets første måneder.
Trofæjagtkoncessioner på vej
Et tredje lovtiltag er
loven om koncessioner, der blev godkendt af Inatsisartuts efterårssamling i
2012. Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked forventer at have
retningslinjer på plads i løbet af foråret, og det gør det muligt for Qeqqata
Kommunia at præsentere en køreplan for indførelse af trofæjagtskoncessioner
umiddelbart herefter.
Igen er det med henblik på at vi som land skal få mere
ud af de store moskusokseflokke, der lever syd for Kangerlussuaq. Med ordnede
forhold omkring trofæjagten ser vi frem til at de mange lokale
trofæjagtsoperatører kommer til at tjene gode penge hjem til dem selv og landet,
siger Tina Jensen fra Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked og Qeqqata
Kommunias planchef Hans Holt Poulsen samstemmende.
Forvaltningsplan og møde herom
Forvaltningsplanen for
Kangerlussuaq blev godkendt af Inatsisartut i 2010, og der er enighed blandt
alle, at den har været vigtig for udviklingen af befolkningens muligheder,
turismen og jagtinteresser i det åbne land omkring Kangerlussuaq.
Forvaltningsplanen er opdelt i tre hovedområder. I Kangerlussuaq og langs
det store vejnet fokuseres på at skabe gode rekreative muligheder for befolkning
og turismebranchen. Nord for Kangerlussuaq er der fokus på at sikre den
enestående natur, hvor Grønlands største rensdyrkælvningsområde, RAMSAR-område
og et potentielt UNESCO verdensarvsområde skal beskyttes. Syd for Kangerlussuaq
har moskusokserne skabt grobund for en værdifuld moskusoksefangst for både
fangere og trofæjagtsoperatører.