Af borgmestrene Ole Dorph, Hermann Berthelsen og Jørgen Wæver Johansen
Naalakkersuisut og borgmestrene holder i disse dage møde om landets udvikling. Det er vores opfattelse, at der fortsat er behov for at bekæmpe uligheden mellem regionerne. Nu har uligheden også sneget sig ind i håndteringen af långivningen til Selvstyrets virksomheder.
Selvstyret ejer en lang række aktieselskaber, som låner penge og investerer i det grønlandske samfund. Det er positivt, fordi det skaber gang i økonomien. Men spørgsmålet er om der er lighed mellem Selvstyrets aktieselskaber til at opnå disse vigtige lån. Spørgsmålet opstår, fordi ejeren som regel skal give garantier eller på anden måde sikre sig, at aktieselskaberne kan betale deres lån tilbage.
Faldende gæld i nogle selskaber
I de senere år er det glædeligt at erfare, at Royal Greenlands økonomi er forbedret, og selskabet har både fokuseret på investeringer i Grønland og afbetaling af gæld samtidig. Den udvikling skaber håb for fremtiden.
TELE Greenland har også reduceret deres gæld betydeligt, men desværre er helt afgørende investeringer udskudt til senere. Søkablets forlængelse til Qeqqata og Qaasuitsup kommuner er helt nødvendigt, hvis kommunerne skal behandles ens, og kommende generationer i uddannelsessektoren skal have adgang til den øvrige verden. Søkablet er desværre udskudt fra 2015 til et senere tidspunkt.
Der er næppe tvivl om, at bankerne har strammet kravene til TELE Greenland og andre aktieselskaber. Nu skal aktieselskaberne formentlig alle komme med en garanti fra dets ejer: Grønlands Selvstyre. Det helt afgørende spørgsmål bliver så: Hvem må låne penge af Selvstyrets aktieselskaber? Hvem får en garanti fra ejerne og dermed fra alle skatteborgere i landet?
Investeringer og gælden i hovedstaden stiger kraftigt
Mens gælden i de landsdækkende aktieselskaber er faldet, så er gælden i særligt et aktieselskab steget, nemlig i Illuut A/S, hvor gælden nærmer sig en milliard kroner. Illuut A/S har investeret i boliger og kontorer i hovedstaden. Således garanterer landets borgere udenfor Nuuk for disse investeringer i Nuuk.
Og nu gentager historien sig. Nuuk Sikuki Harbour A/S skal låne omkring ½ mia. kr. for at investere i en ny havn i Nuuk. Igen skal alle landets skattebetalere være garanter. Tilmed på en investering, som trækker arbejdspladser væk fra resten af kysten.
Så mens landets landsdækkende aktieselskaber må stramme ind og ikke kan optage lån til hele landets infrastruktur, giver Grønlands Selvstyre rask væk garantier til dets nye aktieselskaber i hovedstaden. Så er det jo heller ikke så tydeligt i Finansloven, at der kun investeres i hovedstaden. Den udvikling er usund og skaber ulighed. Er det virkelig det, som Naalakkersuisut og Inatsisartut vil?