airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Tale i anledning af den officielle åbning af GM i futsal for kvinder

Gideon Lyberth, viceborgmester Qeqqata Kommunia
23. april 2016
26. april 2016

Kære alle,

Jeg er på vegne af Qeqqata Kommunia glad for invitationen til at holde en officiel tale i anledning af åbningen af Grønlandsmesterskaberne i futsal for kvinder, der bliver afviklet her i vor hjemby.

Deltagere, tilskuere, dommere – velkommen alle sammen til Maniitsoq, jeg håber I får gode oplevelser under jeres ophold.

Som bekendt er futsal en ny idrætsgren her i vort land. De første nationale mesterskaber blev afholdt i Ilulissat i ’14 og i Nuuk i ’15. Det har derfor gjort os meget glad, at det tredje nationale mesterskab i denne idrætsgren, der spreder sig hurtigt, kan få lov til at finde sted i Maniitsoq.

Jeg vil især gerne byde de idrætsforeninger, der deltager for første gang i mesterskaberne i år, nemlig KB-84 fra Kangaatsiaq og A-1947 fra Atammik, velkommen, og tillykke med jeres kvalifikation til at kunne deltage i mesterskaberne her.

Jeres idrætsgren futsal stiller et krav om et samarbejde på højt plan til holdene, og selv om man aldrig skal sige aldrig ved vi godt at det er det hold, der spiller bedst sammen indbyrdes, der når frem til finalen.

Jeg er ikke i tvivl om, at I er startet med den rette sportsånd i går, jeg skal derfor bede jer om fortsat at vise god opførsel under kampene så I kan være gode repræsentanter for jeres idrætsgren, for på den måde skaber I gode oplevelser for de mange, der kan lide jeres sport, og ikke mindst for de børn og unge, der ser op til jer som forbilleder.

Med gensyn til fremtiden vil jeg gerne opfordre alle og enhver, der går op i jeres idrætsgren, om at bevare interessen, for vi har jo allerede fået et landshold. Jeg ønsker jer god vind fremover, fordi I hører allerede blandt dem, der er vores ansigter udadtil i disse år, hvor der er megen fokus på Grønland.

Til slut vil jeg gerne sige tillykke og tak til idrætsforeningen Aqissiaq, der holder 45-års jubilæum i år, for at have påtaget sig ansvaret for at arrangere dette års mesterskaber, et stort tillykke til Aqissiaq, og tusind tak.

Det glæder mig meget, at idrætsforeningerne i Maniitsoq går levende op i at arrangere sådanne begivenheder i disse år, også når man tænker på vor by og på de børn og unge, der er tilskuere til de idrætsfolk, de ser op til.

Med disse ord åbner jeg officielt Grønlandsmesterskaberne i futsal for kvinder i 2016.

Tak for ordet.

 

src='/-/media/qeqqata/borger/kultur-og-fritid/2016/futsal/img_7429.jpg?h=833&w=1251&hash=C925B2BE815B1F61083935AA54DEBBD8'