Qeqqata Kommunia er meget tilfreds med den gode samarbejde mellem Hudson Greenland og kommunen, hvor kommunen især er glad for, at minen vil give arbejdspladser for jobsøgende borgere og for virksomheder som vil udføre serviceydelser i Qeqqata Kommunia.
I den forbindelse afholder Hudson Greenland og Qeqqata Kommunia borgermøder i Sisimiut og Maniitsoq i de 2 byers jobcentre i følgende dage:
Sisimiut tirsdag den 30. januar 2018 kl. 17.00 - 19.00 på Majoriaq
Maniitsoq torsdag den 1. februar 2018 kl. 17.00 - 19.00 på Majoriaq
Hudson Greenland vil på mødet informere borgere og jobsøgende og virksomhederne om status for mineprojektet, jobmuligheder i minen og om serviceydelser fra virksomheder som de vil få brug for når minen starter.
Alle er velkommen til borgermøderne, hvor fokus vil være om jobmuligheder i minen og servicering af minen.
Faktaboks
Hudson Resources Inc. er et Canadisk mineral efterforskningsselskab som har opereret i Kangerlussuaq siden 2003. Selskabet startede med at undersøge forekomster af diamanter og efterfølgende sjældne jordarter ved Sarfartoq, men har de senere år fokuseret deres efterforskning på anorthosit på nordsiden af Kangerlussuaq. Her fandt selskabet meget store mængder af anorthosit ved Naajat, som de kalder White Mountain (hvidt fjeld). Anorthosit er et mineral som benyttes til industrielle formål såsom fremstilling af glasfiber og som fyldstof i bl.a. maling og plastprodukter. Anorthosit indeholder aluminium, så en mulig fremtidig anvendelse er som grundlag for aluminiumsproduktion. Yderligere oplysninger om Hudson Ressources kan fås under linken: http://www.hudsonresources.ca/
Yderligere information:
Peter Søren Olsen
Qeqqata Kommunia
Råstofkoordinator,
Mobil (+299)53 08 56