Æresprisen blev tildelt på baggrund af indkomne indstillinger, som i år tilfaldt en fisker og fanger i Atammik, den 70 årige Anga-Tobias Poulsen.
Begrundelsen for indstilling af æresprisen er:
“Anga-Tobias Poulsen fyldte 70 år den 14. februar, han har været medlem af menighedsrådet i op til 30 år, og er stadig medlem. I lige så mange år har han været oplæser i kirken: hvor han har udført dåb, begravelse, stillegudstjeneste og afholdt julehygge for borgerne i december måneder. Han deltager også til mange andre arrangementer, han er en tålmodig mand, venlig og imødekommende. Siden han var barn, har han været fisker, som han stadig arbejder med. Han har i kort periode arbejdet i landbaseret erhverv, men for det meste arbejder han med fiskeri. Han hjælper altid sideløbende sin søn med fiskeri og fangst. Ved siden af, har han frivilligt ryddet op i værkstedet. Han har også siden han var 12 år gammel dyrket sport, hvor han har deltaget i turnering med dem fra Kangeq, og har deltaget ved Appamiut ved Maniitsoq, som dengang blev arrangeret af Maniitsoq Kommune. I det daglige er han glad for at spille med sine børnebørn på vores fodboldbane.”