I Grønland har familien altid haft en særlig betydning. Stadig i dag. Når der opstod problemer, stod man ikke alene. Tanter, onkler, bedsteforældre og andre nære familiemedlemmer trådte til. Man hjalp hinanden, talte sammen og fandt løsninger i fællesskab. Især når et barn eller et ungt menneske havde det svært.
Den tanke lever stadig i dag. Og netop derfor er familierådslagning en metode, som passer godt til grønlandsk kultur.
Familierådslagning er en arbejdsmetode i det sociale arbejde, hvor familien og deres netværk får en aktiv rolle, når der er bekymring for et barn eller en ung.
I stedet for at løsninger kun besluttes af fagpersoner, samles familien, barnet eller den unge sammen med deres netværk. Det kan være forældre, bedsteforældre, tanter, onkler, venner eller andre vigtige personer i barnets liv. Sammen taler de om situationen og lægger en plan for, hvordan barnet kan få det bedre.
Det handler om at give familien, barnet og den unge en stemme – og mulighed for at være med til at beslutte, hvad der skal ske fremadrettet.
Barnet vælger personen
Forestil dig et barn, som ikke vil i skole. Måske føler barnet sig utrygt, presset eller har haft dårlige oplevelser. I stedet for at voksne alene beslutter, hvad der skal ske, samles familien og netværket til en familierådslagning.
Her får barnet mulighed for at sige sin mening og fortælle, hvad der føles svært. Sammen finder familien en løsning, som barnet kan være tryg ved.
Det kan for eksempel være, at barnet selv vælger, hvem der skal følge det i skole. Det behøver ikke at være en forælder. Det kan være en onkel, en tante, en bedstemor, en bedstefar, eller en helt anden person, som barnet har tillid til.
Familierådslagning tager udgangspunkt i, at alle familier har ressourcer – også familier, som oplever sociale udfordringer. Metoden er ressourcefokuseret og bygger på, at familien kender barnet bedst og ofte selv har gode idéer til løsninger, når de får ro og rammer til at tale sammen.
Familierådslagning er ikke en behandlingsform. Det er en ramme for fælles beslutninger, hvor familien og netværket samarbejder med fagpersoner om indsatsen.
Kan bruges – også i dag
I dag lever mange familier mere adskilt end tidligere. Man bor ikke nødvendigvis under samme tag eller i samme by. Men relationerne og fællesskabet findes stadig, og de kan stadig aktiveres.
Familierådslagning giver mulighed for at samle familien og netværket, også selvom hverdagen ser anderledes ud end før. Metoden kan tilpasses den enkelte families situation og bruges på en måde, der giver mening i nutidens Grønland.
Hvornår kan familierådslagning bruges?
Familierådslagning kan tilbydes, når der er bekymring for et barns eller en ungs sundhed, trivsel eller udvikling. Det kan være i situationer, hvor der er behov for støtte, overblik og fælles handling.
Rådslagningen foregår i et møde, hvor både familien og relevante fagpersoner deltager. Her drøfter man sammen, hvordan barnets og familiens liv kan blive bedre, og hvem der kan bidrage med hvad.
Derfor bruger Qeqqata Kommunia familierådslagning
Qeqqata Kommunia er i gang med at etablere og bruge familierådslagning som en arbejdsmetode, fordi den bygger på værdier, der allerede kendes i det grønlandske samfund: fællesskab, ansvar og omsorg for hinanden.
Målet er at styrke familierne, give børn og unge en tydelig stemme og skabe løsninger, der er forankret i familien selv, til gavn for både barnet, familien og fællesskabet.