Som erhvervsfisker skal du have en gyldig fiskerilicens.
Her kan du læse om hvordan du søger om licens til følgende arter:
- Torsk
- Krabber
- Stenbider
- Hellefisk
Du kan søge om licens som:
En fiskerilicens gælder:
- i 1 afgrænset område,
- i1 år, fra 1. januar til 31. december, eller
- i en fiskeriperiode der udmeldes af Departementet for Fiskeri og Fangst.
Hver art har hver deres totale fiskekvote. Denne kvote kan være delt mellem flere områder, så hvert område har sin egen kvote. Fiskeriet slutter i de enkelte områder, når kvoten er fisket op.
Det er din pligt som erhvervsfisker at følge de fastsatte regler og betingelser for fiskeriet. Det gælder også vedtægter, der kan være specifikke for din hjemkommune, som f.eks. beskytter fredede områder. Du kan læse mere om kommunale vedtægter på lovgivning.gl.
Du har desuden et personligt ansvar for at passe på naturen. Havet er en fælles ressource og et fælles ansvar.
Som erhvervsfisker skal du opfylde følgende betingelser for at kunne søge om en fiskerilicens:
- Du har haft en tilsvarende licens i det forudgående år / har haft samme licens sidste år
- Du betaler skat i Grønland og har gjort det de sidste 2 år
- Du har bopæl i Grønland og har haft det de sidste 2 år
Dispensation for nye ansøgere
Hvis du ikke har haft en fiskerilicens sidste år, er du ny ansøger, og du skal derfor opfylde følgende kriterier, for at kunne få en licens:
- Du er mellem 18 og 29 år ved ansøgningstidspunktet.
- Du har en maritimuddannelse eller kan dokumentere, at du har fiskerierfaring. Fiskerierfaring kan dokumenteres med et erhvervsfangstbevis, en udtalelse fra din lokale fisker- og fangerforening, en udtalelse fra en erhvervsfisker du har fisket med og/eller en udtalelse fra din erhvervskonsulent i din hjemkommune. (skal vedhæftes ansøgningen)
- Du ejer det relevante fiskeriudstyr.
Hvis du bor i Qaanaaq, Østgrønland eller Sydgrønland, og der ikke er andre beskæftigelsesmuligheder, kan du ansøge om dispensation fra de kriterier, der stilles til nye ansøgere.
Du har mulighed for at søge om dispensation fra bopælskravet (spørg din kommunen).
Du kan læse om hvilke krav, der gælder for de enkelte arter, ved at klikke på fanerne ude til venstre.
Det er ikke muligt at bruge MitID.
Vil du søge om en fiskerilicens til stenbider, krabber, torsk og hellefisk skal du udfylde en ansøgningsblanket.
I din ansøgning, skal du medtage følgende bilag:
- Uddannelsespapirer fra relevant maritim uddannelse eller,
- Dokumentation for fiskerierfaring. Fiskerierfaring kan dokumenteres med et erhvervsfangstbevis, en udtalelse fra din lokale fisker- og fangerforening, en udtalelse fra en erhvervsfisker du har fisket med og/eller en udtalelse fra din erhvervskonsulent i din hjemkommune
Klik her for at hente ansøgningsskemaet
Du skal aflevere din ansøgning hos din hjemkommune, som også skal underskrive ansøgningen.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til ansøgningen, kan du kontakte din kommune.
Når du har indsendt din ansøgning, vil processen med at få udstedt en fiskerilicens gå i gang.
Når du søger om fornyelse af din fiskerilicens med jolle, kan kommunen udstede licensen til dig.
Når du søger om fiskerilicens med jolle for første gang, vil kommunen videresende din ansøgning til Departementet for Fiskeri og Fangst, som vil behandle din ansøgning.
Sagsbehandling af din ansøgning vil vare omkring 10 arbejdsdage. Hvis der mangler information, for at din ansøgning kan behandles, vil du blive kontaktet.
Du får svar fra den kommune, du har afleveret din ansøgning til, om du har fået godkendt din ansøgning eller om den er blevet afslået. Du vil få svar via mail eller telefon.
Du har pligt til at oplyse Departementet for Fiskeri og Fangst, hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er i din nuværende fiskerilicens.
Når ændringerne er modtaget, vil du få udstedt en ny licens, der indeholder de nye oplysninger.
Det er dit ansvar som erhvervsfisker at have en gyldig licens med korrekte oplysninger til det fiskeri, du udfører.
Du kan ansøge om en fiskerilicens til torsk, hellefisk, krabber og stenbider hele året.
Det er ikke muligt at klage over afgørelser afsagt af Departementet for Fiskeri og Fangst.