Daværende Sisimiut Kommune og efterfølgende Qeqqata Kommunia har ønsket at realisere vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. En 2-sporet grusvej forventes at koste 3-500 mio. kr., hvilket der ikke er fundet finansiering til.
I stedet vil det være muligt for kommunen at igangsætte vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq som et naturvej med 3 meter bred vej, der med tiden kan opgraderes til en egentlig vej.
I forbindelse med vejprojektet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq er der gennem tiderne foretaget en række forundersøgelser og udarbejdet forskellige rapporter. Der er primært undersøgt forskellige vejføringer/-tracéer og den forbundne økonomi hermed samt de økonomiske muligheder som følge af vejen og for at finansiere vejen.
En ny nordlig vejføring gennem Nerumaq dalen og nord om Tasersuaq viser sig teknisk nemmere og miljømæssigt mere skønsomt end de hidtidigt undersøgte tracéer. De tekniske udfordringer med Itinneq skyldes, at det vanskelige Itinneq område med vanskelige bundforhold i dalen, stejle fjeldsider op fra dalen og manglende vejmaterialer på plateauerne til begge sider. Miljømæssigt er Itinneq dalen hjemsted for et rigt dyreliv. Det nordlige tracé går også forbi sommerpladsen Aasivissuit, der er centrum for UNESCO verdensarvsområdet i Qeqqata Kommunia.
Det nordlige tracé er blevet gennemvandret og undersøgt i 2015-2016, hvor der er fundet en hensigtsmæssig placering af tracéet, hvor man undgår væsentlige sprængninger og stejler passager. På den baggrund er det vurderet, at en naturvej uden ombygning af en vejkasse som ved traditionelt vejbyggeri vil koste 15 mio. kr. og have en årlig driftsudgift på ½ mio. kr. Naturvejen vil være farbar i store dele af året i den østlige del, mens der må formodes en kortere anvendelsesperiode i den vestlige del.
| Udgift/Indtægt | Anlæg | Drift | Turisme | Levende ressourcer | Forskning |
| Mio. kr. | -15,0 | -6,8 | 50,4 | 13,9 | 2,2 |
Den samfundsøkonomiske analyse viser, at investeringen på 15 mio. kr. er tjent ind på 7 år, så med anlæggelse i 2017 vil investeringen samfundsøkonomisk gå i nul (break-even) i 2024. Det er turistsektoren, der genererer det positive resultat, idet over 75% af de målbare gevinster kan henføres til turister. Turisterne fordeles på forskellige segmenter på forskellige årstider, så det positive resultat af den samfundsøkonomiske analyse synes robust.
Hent hele rapporten vedrører de samfundsøkonomiske konsekvenser af naturvejen.
Med naturvej og senere hen en rigtig vej, vil det åbne for mange muligheder mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Bl.a. nye erhvervspotentialer der herunder er skitseret som illustration.
ARTEK har lavet en række tekniske undersøgelser af vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq,herunder forskellige linjeføringsforslag. Rambøll har lavet linjeføringsforslag fra Kangerlussuaq til Tasersuaq og foretaget en VVM screening af hele vejforløbet.
Såvel de tekniske som de miljømæssige forundersøgelser peger på, at en linjeføring nord om Tasersuaq (mellem Itinneq og Kangerlussuaq) og videre gennem Nerumaq-dalen mod Sisimiut vil være mest hensigtsmæssig. Dermed undgås det miljømæssige interessante område i Itinneq som samtidigt også er vanskeligt at forcere på grund af stejle fjeldsider, særligt mod syd.
Denne nordlige linjeføring har tilmed den fordel, at der skal krydses meget få elve, og et ATV spor kan forholdsvis let etableres. Et sådant spor kan efterfølgende opgraderes til en egentlig vej. Nogle steder vil der formentlig dog være behov for at lægge en kommende vej en smule anderledes end et ATV spor.
Et ATV spor formodes at skulle have en hældning på max 15% om end den enkelte steder godt kan have endnu stejlere stigninger. Med op til 15% stigninger vil den gennemsnitlige borger og turist kunne køre mellem Sisimiut og Kangerlussuaq på sporet. En egentlig vej bør kun have en hældning på max 8% om end den enkelte steder godt kan have en smule stejlere stigninger.
Et ATV spor er desuden smallere, da en ATV’er kun er ca 1,2 meter bred. Desuden skal det kun være ensporet og hastighed er heller ikke så høj som på en egentlig vej, hvor planen hidtil har været 60 km/t. Et ATV spor vil derfor heller ikke fungere som en egentlig trafikvej, da det formodes at tage en dagstid at køre på ATV sporet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Af hensyn til de maskiner der skal benyttes til anlæggelsen må der forventes en bredde på ca. 3 m færdigt kørespor.
ATV kørsel har desværre givet betydelige udfordringer i området omkring Kangerlussuaq, hvor ulovlig kørsel har givet en del kørespor, der vil forblive i terrænet i lang tid. Det er derfor vigtigt, at kørsel mellem Sisimiut og Kangerlussuaq sker på en anlagt og/eller markeret ATV spor.
Derudover bør kørsel på et ATV spor mellem Sisimiut og Kangerlussuaq være forbeholdt ATV’ere med trackplotter og sikkerhedsaktivering til satellit ved uheld. Trackplotter vil gøre det muligt at registrere om ATV’eren har holdt sig til ATV sporet, mens sikkerhedsaktiveringen skal sikre, at beredskabet aktiveres ved uheld undervejs.
Trackplotter og sikkerhedsaktivering vil være hensigtsmæssigt at have på alle ATV’ere i landet, idet de ulovlige forhold med kørsel udenfor diverse ATV spor dermed kan undgås.
Et andet som også planlægges at etablere er anlægge et ATV-spor fra Tasiusaq til Apussuit i Maniitsoq. ATV sporet ved Apussuit vil bl.a. styrke mulighederne indenfor skiturisme.
