Is-skøjtning er en traditionel vinter aktivitet i mange lande. Enten som motion, afslapning, transport eller konkurrencesportsgrene så som Ishockey. I de fleste arktiske områder, er der stærke traditioner for at løbe på skøjter. Dette skyldes hovedsagelig lange vintre med meget naturligt is.
På trods af adgangen til frosne områder store dele af året, er det ikke normal at stå på skøjter her i Grønland.
- Grunden til dette kan være kravet til vedligeholdelse af skøjtebanen, på grund af regelmæssig snefald, manglende know-how og udstyr, siger Martin Kotol, projektleder for is skøjtebanen
- Vi tror på at is skøjtning og lignende sportsgrene kan introduceres på Grønland. Dette ville øge udbuddet af vinteraktivitet især blandt unge og børn, siger han.
Et stort succes
Is skøjtebanen har nu været I brug I lidt over en måned og der er allerede mange brugere.
- I starten var det meste børn som bruger det, men på det seneste er det også hele familier og teenager. Jeg vil sige det har været et stort success, siger Martin Kotol.
Det kræver en del indsats, energi og også penge til at holde skøjtebanen åben. - Fjernelse af sne, ny belægning isen, vedligeholdelse af udstyret, kræver en del. Men vi mener det er den rigtige at gøre.
Projektgruppen har allerede planer om, hvordan de kan forbedre til næste vinter sæson, hvis de får tiltrækkelig støtte.
Skating klasser, skøjteløb for skoler, hurtigløb på skøjter, hockey, nat på skøjter er nogle af de ting som de har I mente.
- Vores filosofi er enkel: Der er naturlig is i mere end 7 måneder i et år, så hvorfor ikke deltage i alle de andre arktiske nationer og blive god til skøjteløb, konstaterer Martin Kotol.
Projekt gruppen består af projekt leder Martin Kotol og et antal frivillige, hovedsageligt ingeniør studerende fra Center for Arktisk Teknologi. Alle projektdeltagerer er frivillige.
Maniitsoq Marathon, extrem løb konkurrence, kajak roning og fjeldløb kun nogle af de ting som Maniitsoq Extreme Sport har opnået efter have fået 25.000 kr. fra Qeqqata Kommunias bæredygtighedspulje.
Flere er blevet interesseret i at deltage i løbeture og gåture i naturen.
- Dette har betyder bedre udnyttedelse af vores omkringsliggende natur. Kort fortalt, så har støtten gået til mange mennesker, siger John Olsen fra Maniitsoq Extreme Sport.
Maniitsoq Extreme Sport har mange drømme til fremtiden. For eksempel 70 kilometers konkurrence, med kajak, cykel og løb på en dag, Maniitsoq Marathon og andre ting som stadig ikke er blevet offentliggjort.
Fra krabbepilleri, foredrag om sundhed til kokkeshow var nogle af de ting som Nerisa Foodfestival havde at byde på.
En af de projekter som bæredygtighedspuljen har støttet er Nerisa foodfestival i 2013.
Foodfestivalen handlede om hvordan vi kan have mere bæredygtig kultur med hjemmelavet grønlandsk mad. Festival trak sig i to dage og var en kæmpe succes, med over 400 gæster i Sisimiuts kulturhus Taseralik.
I Nerisa Foodfestivalen var der blandt andet kokkeshow med stjernekokken Inunnguaq Hegelund, foredrag om sundhed, konkurrence med at pille krabber, ikke mindst god mad til alle gæster, kun for at nævne noget af programmet som prægede den to dage lange foodfestival.
Nerisa Food Festival 2013 from Aage Lennert Olsen on Vimeo.
Nerisa Food Festival 2013, Kulturhuset Taseralik, Sisimiut, Grønland.
Filmet af/recorded by: Ujarneq Fleischer/ItsuMarlo Parlo Studio.
Video edit af/by: Aage Lennert Olsen.
Musik: Kings of Leon - Wait for Me.
2014 holdt URBAN GREENLAND Grønlands første skateboard camp for piger.
Skateparken skal lære pigerne at skateparken også kan være en læringsplads for dem – med både mentale og fysiske fordele.
Ifølge Urban Greenland mener flere af pigerne synes skate campen car en sejrsoplevelse, hvor over 93 procent mener at de er blevet god til skateboarding.
En af fokusområderne er fælleskab.
- Vi begyndte i løbet af campen at støtte op om hinanden og se op til de ældre deltagere, siger en yngre deltager til Urban Greenland.
I alt 40 piger på 9-13 årige piger deltog i skate campen som foregik i Sisimiuts skaterbane bagved Nalunnguarfiup atuarfia.
Pigerne var delt i to grupper, hvoraf hver hold fik en uges træning i skateboarding, men også blandt andet sundt kost, når man er i træning.
- For os er skateboarding et læringsværktøj – et middel til at når målet. Vi tror på, at skateboarding kan hjælpe og unge med at finde frem til, hvad de evner og er gode til, ved at lære at turde – ved at prøve og ved at tage chancer, udtaler Natalie Genet fra URBAN GREENLAND.
I Skate Campen var der 7 til 10 voksne frivillige som brugte deres tid til agere rollemodeller og havde den overordnet ansvar. Samt 5 lokale unge piger som virker som forbilleder og som kan sikre at lærigen forankres og fortsætter i længevarende fælleskab også efter campen er ovre.
Skiklubben i MS-89 i Maniitsoq har gennem de sidste par år lagt mærke til at der er flere og flere der har interesse for skiløb, men hvor flere ikke har mulighed for anskaffe sig ski.
Derfor har de søgt Qeqqata Kommunias bæredygtighedspulje for at anskaffe sig låneski i deres klub.
Bestyrelsesmedlemmerne i MS-89 fortæller at interessen for skispot er stor, men der er mange der ikke har råd til at anskaffe sig ski, da ski og tilbehør tilsammen er dyre.
- Det er bevaringsværdigt, at børn interesserer sig for skisport, hvorfor nogle af vores skimedlemmer har efterladt gamle ski i Sarfat, da de ønskerat støtte børn uden ski. Børnene slås nærmest for at komme i forkøbet, og kan næsten ikke vente til brugeren tager dem af, fortæller bestyrelsesmedlemmer i MS-89.
Skierne kommer snart til Maniitsoq og bestyrelsesformanden Finn Løvstrøm er ikke i tvivl om at låneskierne bliver et stort succes.