Marius Inusugtok, 50, er lidt af hvert i kommunens Sannavik, entreprenørpladsen. Han er tilsynsførende for hunde, asfaltleder, opsynsmand for kirkegården og p.t fungerende formand i værkstedet.
Marius er meget glad for sit job, som han har haft i fem år.
- Jeg er ufaglært, så det med at have muligheden for at have dette job er noget, jeg virkelig sætter pris på. Det har været meget udviklende som person, og jeg vægter et godt humør meget højt. Vi er generelt gode til at arbejde sammen, men hvis der for eksempel har været spændinger os kollegaer imellem, synes jeg, det er vigtigt at snakke om det og slutte dagen afklarede og glade, siger Marius.
Flere kasketter på
Sannavik har otte medarbejdere i dag, selv om de oprindeligt skulle være 14. Derfor har man i perioder meget travlt.
- Vores opgave er primært at holde hele Sisimiut ren, kan man sige. Vi henter storskrald, vaccinerer hunde og katte eller afliver dem, der skal aflives, rydder sne, spreder sand på asfalten, asfalterer vejen, varetager kirkegården, ja, vi ordner alt, siger Marius med et smil.
Apropos det med at ordne alt.
Telefonen ringer lige midt i det hele, og da Marius er den eneste på værkstedet, tager han den og får at vide, at der er blevet observeret en ræv ude ved Tuapannguit.
Han kalder på de andre, der lige nu er ude i byen og ordne noget. De tager sig af sagen.
Ikke for de svage
Marius’ og kollegaernes morgen starter med et morgenmøde, hvor planerne og opgaverne for dagen lægges ud, og arbejdsopgaverne fordeles.
Marius mener, at det er vigtigt altid at møde op til tiden. Han er også sjældent syg, hvilket han er stolt af.
- Hvis jeg for en gangs skyld møder op for sent, måske sker det en gang om året, så er det reglen, at jeg giver kage, griner Marius.
Han mener også, man skal være psykisk stærk for at varetage sådan et job og refererer til, at man nogle gange er nødt til at aflive hunde eller katte.
- Netop det kan være hårdt, men nødvendigt. Det er jo ikke sjovt at skyde dyr. Man skal heller ikke være misbruger af noget art for at varetage sig det her job, synes jeg. Man er nemlig nødt til at være ansvarsbevidst, for vi har også vagter i weekenderne. Vi er derfor altid i beredskab, fortæller Marius. Han mener også, at det er vigtigt at man, i forbindelse med for eks. spændinger på arbejdspladsen eller når man kommer til at lave fejl, ikke tager tingene personligt. Man skal kunne adskille arbejdslivet og privatlivet, siger han.
Bommert
For netop det med at gøre noget forkert ved en fejl, det har alle prøvet. Også Marius.
- På et tidspunkt skulle jeg grave fire ligkister ned. Jeg gjorde mit arbejde, og først efter fandt vi ud af, at jeg havde byttet om på to af gravene, da de havde samme navn. Den ene skulle altså have været gravet ned i den anden grav og omvendt. Og arbejdet var færdigt. Jeg kunne ikke tilgive mig selv for min fejl. Fluks lagde jeg så mine nøgler på bordet i Sannavik og ringer til min formand, der på det tidspunkt var på ferie, og forklarede ham om min bommert. Jeg var så klar til at sige op, men sagde det ikke til formanden. Jeg var helt ude af den, griner Marius.
Formanden for værkstedet tog situationen dog lidt roligere end Marius.
- Han trøstede mig og sagde, at vi selvfølgelig alle lavede fejl, og at det hele nok skulle løses. Vi kontaktede familien og forklarede dem situationen. Den ene blev flyttet til en anden grav, og den anden blev bare liggende der. Så var den sag færdig, slutter Marius.