airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

DanFish 2009

12. oktober 2009

DanFish 2009

Qeqqata Kommunia og Qeqqata Erhvervsråd er i fællesskab repræsenteret på dette års DanFish messe som er den 21. af slagsen i Aalborg Kongres og Kultur Center. Fiskerimessen er et centralt mødested for branchen, og mere end 350 udstillere fra 19 lande vil i løbet af de tre messedage medvirke til at sætte fokus på erhvervets teknologier, udstyr, viden samt både bæredygtig og økonomisk udvikling.

Kommunen og Erhvervsrådet varetager i fællesskab informationen om regionens fiskeri og dagene bruges samtidig til at skabe nye netværk og vedligeholde eksisterende kontakter med internationale samarbejdspartnere.

Messestanden er placeret i nærheden af både Royal Arctic Line, KNAPK og Arctic Business Network og er således med til at danne en grønlandsk profil på en messe, der trækker besøgende fra hele verden.

På den måde tjener arbejdet på messen flere formål, hvoraf det vigtigste er netværksdannelser og fiskeriinformation, men samtidig er der mulighed for at åbne flere menneskers øjne for erhvervsudviklings- og oplevelsesmulighederne i regionen omkring Polarcirkelen på den grønlandske vestkyst.