airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

På nye eventyr langs Polarcirklen

Destination Arctic Circle lancerer nyt regionalt website med eventyroplevelser langs Polarcirklen på arcticcircle.gl

Det nye arcticcircle.gl bygger på Destination Arctic Circles profil som en adventure destination og indeholder eventyrprodukter fra hele regionen fokuseret på både sommer- og vinteroplevelser.
10. maj 2011

Websitet er samtidig en del af den samlede promovering af Grønland som et pionérland, og på den måde hænger det sammen med det nyligt lancerede greenland.com.
 
GTEs direktør Anders Stenbakken fortæller:
"Destination Arctic Circles nye hjemmeside er et godt eksempel på en region, der både spiller tæt sammen med Grønlands generelle turismeprofil og samtidig har egne, klare segmenter, som de forsøger at nå med deres nye site".
 
"For at vi kan stå stærkere i fællesskab skal der være sammenhæng mellem det nationale og regionale niveau i brandingen af Grønlands adventure oplevelser, og det får vi med sider som arcticcircle.gl".
 
Arcticcircle.gl bygger videre på regionens eksisterende temahjemmesider om bl.a. hundeslædekørsel og vandring. Disse hjemmesider vil i den kommende tid blive dybere integreret med den nye destinationsside.
 
Destination Arctic Circle arbejder desuden på et website for den indenlandske turisme, med lancering senere i 2011, der retter sig til et grønlandsk- og dansktalende publikum.

For mere information om websitet og om Destination Arctic Circle kontakt turismekonsulent Mads Pihl fra Qeqqata Erhvervsråd:
 
E-mail
53 77 92