airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Kulturnat_i_faellesskabets_tegn_i_Maniitsoq

Der var mere end almindelig travlhed på rådhuset i Qeqqata Kommunia, Maniitsoq, lørdag aften. Kulturnatten var nemlig i gang.
26. januar 2012

Der var mere end almindelig travlhed på rådhuset i Qeqqata Kommunia, Maniitsoq, lørdag aften. Kulturnatten var nemlig i gang.

Store som små borgere besøgte videokonferencesalen, hvor der videolink til byrådssalen i Sisimiut. Alle fik sig et stykke Qeqqata Kommunia-kage, og mange fandt en ven eller et familiemedlem at snakke med over videolinket, som desværre var lidt længe om at gå i gang.

Det lille lokale var stuvende fuldt, og de mange besøgende fik sandelig kulturnattens tema, Fællesskab, at føle på egen krop. For man sad rigtig tæt.

Ude i byen blev der bygget sneskulpturer af blandt andre elever fra Atuarfik Kilaaseeraq. Deres skulptur blev kåret som vinder af sneskulpturkonkurrencen.

I alt ni virksomheder havde meldt sig til Kulturnatten. Aftenen igennem var byens bus fyldt med glade borgere, såvel store som små, der blandt andet kunne besøge byens sygehus og lufthavn.

Fællesskab er en af Qeqqata Kommunias fem værdier, og dannede rammerne for hele dette års kulturnatarrangement.