Igen i år bliver maj en måned i idrættens tegn. Gennem måneden vil der være idrætsaktiviteter for store og små, og forberedelserne er allerede i gang.
Hvis du vil være med til at gøre maj sund, inviterer kommunens idrætskonsulent i Sisimiut til informationsmøde tirsdag den 27. marts.
Hvor: Medborgerhuset i Sisimiut
Hvornår: Tirsdag den 27. marts kl. 19:00.
Missionen med ”Gør Maj Sund” er at tilbyde så mange gratis sportsaktiviteter som muligt, så nemt som muligt til så mange som muligt – i alle aldre og i alle egne af Grønland.
Med det for øje er det planen, at idrætskonsulenten i Sisimiut vil arrangere idrætsaktiviteter og motionstiltag gennem hele maj måned, i samarbejde med Sisimiuts sportsforeninger, skoler og institutioner.
Det kræver mange frivillige kræfter, så vi håber på stort fremmøde til informationsaftenen.
Vel mødt!
Vil du afholde et arrangement?
Hvis du allerede nu ved, at du eller I vil afholde et arrangement, kan du kontakte idrætskonsulenten på mail: kako@qeqqata.gl.
I mailen kan du oplyse:
• Titel eller titler på arrangementerne
• Kontaktoplysninger på den ansvarlige kontaktperson
• Hvor mange arrangører/hjælpere I stiller op med
• Hvilke startsteder eller lokaler vil I benytte
Yderligere information
Du kan få flere oplysninger om informationsmødet og ”Gør Maj Sund” arrangementerne ved idrætskonsulent i Sisimiut, Karl Kasper Olsen, tlf. nr. 86 74 01 eller på mail: kako@qeqqata.gl