VELUX FONDEN har bevilget 27.000 kr. til IT-udstyr m.m. til Maniitsoq ældreforening så de kan lære at benytte iPads og andet IT-udstyr. Derved får medlemmerne af ældreforeningen i Maniitsoq mulighed for at lære, hvordan de bruger iPads. Formanden for ældreforeningen i Maniitsoq Margrethe Lyberth er rigtig glad for donationen fra VELUX FONDEN.
-Vi er med i ét af Qeqqata Kommunias bæredygtighedsprojekter - det
projekt, der hedder Senior-surf. Formålet med projektet er at gøre ældre
borgerefortrolige med at bruge IT teknologi.
Oplæring af os ældre medborgere i kommunen er også en god anledning til
at koble ældre og unge til at være sammen på det sociale plan. Tanken er, at
unge frivillige som vi allerede har lavet aftale med skal lære os at bruge iPads
og andet computer-udstyr. Så kan de unge folk viderebringe deres tillærte
erfaringer om brugen computere/iPads. Til gengæld kan vi ældre viderebringe
noget af vores livserfaringer, som vi mener kan skabe glæde for alle medvirkende
parter.
Pengene som er doneret fra VELUX FONDEN skal bruges til at købe 5 iPads
og en stationær computer med tilhørende software. Når IT-udstyret er indkøbt,
starter ældreforeningen etpilotprojektet Senior-surf efter sommeren 2013. De
erfaringer, som bliver gjort i pilotprojektet skal viderebringes til resten af
kommunen i løbet af 2013/2014.
Margrethe Lyberth er sikker på, at projektet
nok skal lykkes:
Projekt Senior-surf kan nok lykkes hvis alle involverede parter har vilje
og mod på at gennemføre projektet. Jeg vil benytte lejligheden her til at sige
mange tak til VELUX FONDEN for deres støtte til os i ældreforeningen i
Maniitsoq.
VELUX FONDEN er en almennyttig fond stiftet af Villum Kann Rasmussen -
grundlægger af bl.a. VELUX og andre firmaer i VKR Gruppen. I 2012 uddelte VELUX
FONDEN 202 mio. kr. til almennyttige formål.
For mere information:
Margrethe Lyberth, formand for ældreforeningen,
Maniitsoq: (+299) 274947.
Fra venstre kasserer Ole Kreutzmann, formand Margrethe Lyberth og sekretær Elias Lyberth