Den nye ungdomsklub, der åbnede den 31. august, er et tilholdssted for teenagere og unge mellem 14 og 21 år. Derudover kan folkeskoleelever fra 6.til 8. klasse bruge ungdomsklubben om eftermiddagen frem til kl. 17.00.
Tidligere brugte de unge i Maniitsoq fritidsklubben, der også er for yngre børn. I Qeqqata Kommunia er vi derfor glad for at de unge, nu får deres egen klub for sig selv.
Formand for Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget Evelyn Frederiksen udtaler: ”Jeg ønsker teenagere og unge tillykke for, at de har fået et splinternyt tilholdssted i deres fritid. Det er meget glædeligt, at den gamle klub, der blev flittigt brugt af børn og unge, nu har fået sig en ledsager.”
Uddannelses-, Kultur og Fritidsudvalget er fortrøstningsfulde over for klubrådet og har tillid til, at teenagerne og de unge udviser ansvar og passer rigtigt godt på deres nye tilholdssted.
Evelyn Frederiksen fortsætter: ”Jeg håber, at klubrådet og personalet fortsætter det gode samarbejde, for det er vigtigt, at der løbende bliver arrangeret forskellige aktiviteter, for som ung er det altid en glæde at finde på gode ideer og være kreativ. I disse tider hvor mulighederne for at være kreativ er forbedret gevaldigt, skal de unge lære at udnytte dem rigtigt meget.”
Anga Bech er leder for ungdomsklubben.
Evelyn Frederiksen ønsker til slut klubrådet god arbejdslyst.
En ny ungdomsklub i Maniitsoq bliver officielt indviet onsdag den 16. september.
Yderligere information
Evelyn Frederiksen
formand for Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget
Qeqqata Kommunia
Mobil: (+299) 52 59 55