Kangerlussuaq lufthavnen har endnu engang vist hvor vigtigt det er med en atlantlufthavn med stabil vejrregularitet og en banelængde på 2.815 meter. Boeing 767 fra WestJet sikkerhedslandende i går aften tirsdag d. 18 oktober, som var på vej fra London til Toronto med 250 passager og 9 besætningsmedlemmer.
Passagerne som skulle til Toronto blev derefter hentet af 2 mindre Boeing 737, da flyveren først skal undersøges nærmere af WestJet flyselskabets mekanikere inden den kan flyve videre.
En Boeing 767 – 300 skal minimum bruge 2.410 meter landingsbane, hvorfor det er vigtigt at opretholde og udvikle Kangerlussuaq, så Grønland fortsat kan bruges som sikkerhedszone ved overflyninger.
I oktober 2015 havde man et lignende tilfælde hvor en SAS fly sikkerhedslandende i Kangerlussuaq, og Grønland overflyves dagligt af mange fly fra Europa til Canada/USA og omvendt.
Borgmester Hermann Berthelsen udtaler: ”Den lange landingsbane på 2815 m i Kangerlussuaq har igen vist sin berettigelse. Grønland tager med en lang landingsbane sit ansvar i Nordatlanten alvorligt. Det er vigtigt både nu og i fremtiden.”