airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

KANUKOKA sekretariatet i Maniitsoq bliver officielt indviet

Som bekendt er det nogen tid siden at KANUKOKA sekretariatet blev flyttet fra Nuuk til Maniitsoq.
17. februar 2017

I den forbindelse udtaler 1. viceborgmester i Qeqqata Kommunia, Gideon Lyberth, Maniitsoq: ”Vi er glade for at formanden for landsforeningen Simon Simonsen kommer på besøg til Maniitsoq, hvor han er vores gæst mandag og tirsdag.


Han besøger en by i en mærkbar erhvervsmæssig udvikling hvad angår fiskeri, byggeaktiviteter og handel. Fra Qeqqata Kommunias side lægger vi vægt på god borgerservice af familier, ikke mindst i forhold til børnefamilier. Vi er ikke i tvivl om befolkningen i Maniitsoq vil tage varmt imod de kommende ansatte i KANUKOKA.”

Der er arrangeret virksomhedsbesøg på mandag for Simon Simonsen, og kommunen afholder en reception for alle fra kl. tre til kl. fem i byrådssalen.

Simon Simonsen udtaler i den forbindelse: ”I disse tider, hvor man prøver at koncentrere befolkningen i hovedstaden, er jeg glad for at KANUKOKA har tager et håndgribeligt skridt i bestræbelserne på at udflytte arbejdspladser. En lille plante har nu slået rod i Maniitsoq på kysten. Maniitsoq indtager en central rolle i det kommunale Grønland. Det er ikke for tidligt at KANUKOKA deltager i en officiel markering selv om ikke alle stillinger er besat. Jeg glæder mig til at være i Maniitsoq på mandag og tirsdag.”

Qeqqata Kommunia tilrettelægger den officielle markering. Det er tanken, at der bliver indgået en aftale om et nærmere samarbejde mellem Qeqqata Kommunia og KANUKOKA på et senere tidspunkt.

Gideon Lyberth, 1. viceborgmester
Mobil nr.: 52 04 52