airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Flere aktiviteter fremmer Sarfannguit

Flere bevillinger til børn, unge og familieområdet har betydet flere fritidsaktiviteter i Sarfannguit. Og det har givet gevinst.
24. november 2017

Sælskindssyning, ældreklubber, familiedage, foredrage…
Man kan ikke mene, at de mangler aktiviteter, dem i Sarfannguit.
Alt dette kunne realiseres, efter at nogle bevillinger blev flyttet til børn og ungeafdelingen, med fokus på fritidsaktiviteter.
- Før i tiden gik pengene til garveriet i Sarfannguit. Men vi erfarede, at den ikke blev rigtig brugt. Bygdebestyrelsen har så ønsket, at pengene fremover skulle bruges på bygdens børn og unge, hvor fokus skulle ligge på familien samlet med fokus på barnet, siger uddannelseschef i Qeqqata Kommunia, Annga Lynge.

Projektet med at flytte pengene til det område startede tilbage i 2015, og året efter blev det besluttet, at bevillingerne, som lyder på 233.000 kr. for hvert år, fremover skulle blive i det område og med det initiativer.
- Det har gået så godt. Det siger sig selv, at vi er meget glade for, bevillingerne blev skiftet over fra garveriet og mere bredt ud til befolkningen. Dette har medført, at vi har fået muligheden for at lave flere aktiviteter, og dette betyder så i enden, at vi også har fået flere midler og kræfter til forebyggelse, siger kontorleder i Sarfannguit, Aron Olsen.

Meget populære

Aron Olsen fremhæver især et husflidskursus, som de afholdt sidste år. Der var 40 deltagere, og undervisningen var meget populær.
- Set ud fra, at der er ca. 120 indbyggere her, er det utroligt dejligt, at så mange var interesserede, siger Aron.
Efterfølgende har man lavet forskellige aktiviteter. Der har været foredrag om selvudvikling, og flere fritidsaktiviteter er efterhånden blevet til noget, man fast går til nogle gange om ugen.
- Vi har for eks. en ældreklub, hvor de ældre, hjemmeboende og førtidspensionister mødes og laver deres egne aktiviteter såsom syning. Børnene bager kager i vores nye skole, de unge er i gang med et større projekt om Sarfannguits historie, og der afholdes familiedage i weekenden. Familiedagene er faktisk så populære, at der ikke er plads i forsamlingshuset mere. Vi tænker på at overføre begivenheden til skolen, fortæller Aron.
Han tilføjer også, at flere bevillinger har betydet, at man udover aktiviteter har kunnet sende børn til Sisimiut og deltage i cirkus. Der er også blevet afholdt lejrture i Assaqutaq for børnene.

Flere aktiviteter er også på vej. Planen er nemlig, at tilbuddene skal variere, så de passer til forholdene netop nu. Projekterne skal også evalueres hvert tredje måned.
- Der skal jo holdes julemarked i Sisimiut, og planen er, at sælskindssyningen, som flere arbejder med lige nu, gerne skal sælges til markedet. Vi har også planer med en spisesammenkomst, hvor man laver mad ud af grønlandsk proviant og har skal også lave nogle dekorationer af drivtømmer, enebærbuske og muslinger til adventsdagene, fortæller Aron.
Alle tilbuddene er dermed også en måde at få de indbyggere, der af en eller anden grund ikke er i beskæftigelse, til at have en følelse af, at de har noget at lave og kan udrette noget.

Positiv fremgang
Udover alle initiativerne har man også kunnet lavet forbedringer et andet sted.
- Vi har fået en forebyggelseskoordinator ved at dele en kontordames arbejdstimer op i to, således at hun halvdelen af dagen arbejder på kontoret og den anden halvdel fungerer som koordinator, hvor hun for eksempel går ud ser til de forskellige igangværende aktiviteter, fortæller Aron.

Aron Olsen er meget glad over at pengene nu bliver brugt til bygdens indbyggere, og er, med egne ord, lykkelig over at se den positive udvikling, ikke mindst hvad angår misbrug af rusmidler.
- Ligesom i andre byer og bygder, har vi også problemer med misbrug af alkohol og hash. Vi har fået nogle pjecer om det med henblik på forebyggelse og lagt dem op forskellige steder. Vi opmuntrer også altid alle til at snakke åbent om problemer med misbrug eller andet, siger Aron.

Faktisk har man kunnet se, at der er en klar sammenhæng mellem flere aktiviteter og mindre misbrug.
- Den mængde alkohol, der bestilles og fragtes til Sarfannguit, har været dalende, og før kunne vi finde sodavandsflasker brugt til at ryge hash med, nede i affaldsspandene. Det gør vi sjældent nu. Jeg er meget glad og tilfreds med, hvordan tingene på tidspunkt går her i Sarfannguit. Det er tydeligt, at flere aktiviteter har betydet mindre misbrug, pointerer Aron.

Uddannelseschef i Qeqqata, Annga Lynge, er også glad.
- Det er altid dejligt, når sådanne projekter giver gode resultater. Det har været en rigtig god ide at flytte pengene til børn/unge afdelingen, for i enden er det jo dem, det hele handler om. De skal have mulighed for at udvikle sig, have noget at tage sig til og føle sig trygge, slutter Annga.