Pædagoger, sundhedsplejersker og alle med relevant uddannelse eller arbejde deltog i heldagsworkshoppen i kulturhuset Taseralik. Foreningen Grønlandske Børn havde forinden også været i otte byer og nogle bygder for at afholde workshoppen.
- Vi har erfaret, at der efterlyses grønlandske undervisningsmaterialer til forebyggelse af omsorgssvigt. For eksempel kan mange ufaglærte fagfolk bruge filmene og få nogle værktøjer med hjem, fortæller Gunver C. Justesen, projektleder i Grønlandske Børn og en af workshopholderne.
Hun er glad over den store interesse for workshoppene og pointerer, at lokalt samarbejde er vigtigt for, at initiativet kan nås ud til så mange som muligt.
- Vi er overraskede over, at så mange melder sig. Det er rigtig dejligt. Det er ikke så tit, vi får samlet en masse fagfolk. De arbejder jo som regel i små grupper, fortsætter Gunver og tilføjer, at workshoppens udbytte bruges flittigt nogle steder, for eks. i Ilulissat, hvor de viste film benyttes meget, siger Gunver C. Justesen.
To undervisningsfilm
Kommunaldirektør i Qeqqata Kommunia, Paneeraq Olsen, åbnede workshoppen med at holde en tale, og peger på MIOS rapport, der viser, at kommunen har en større opgave indenfor netop børneområdet.
- Derfor skal vi alle samarbejde på tværs for at service børnene og familierne på bedst tænkelig måde og på den måde højne kvaliteten. Kommunen har oprettet en ledelsesgruppe, der holder møde hver torsdag og vi er også i gang med at oprette arbejdsgrupper til, hvordan vi kan implementere MIO’s anbefalinger. Fagfolkene her, der arbejder med børn til dagligt, vil også blive inddraget i arbejdsgrupperne, siger Paneeraq Olsen blandt andet.
Grønlandske Børn har produceret undervisningsfilmen ’Ikioqatigiitta’ (Skal vi hjælpes ad?’ tilbage i 2015, og filmen henvender sig til nye forældre, der har brug for støtte, og som arbejdsredskab for fagfolk, der arbejder med børn og familier. Filmen viser nogle af de udfordringer, forældre kan have, og vi følger en animeret familie gennem 14 år, deres udvikling og hverdag, blandet med interviews og arbejdshæfter.
Filmen blev som den første vist for de 60 fremmødte, og efter filmen blev der oprettet grupper, hvor man sammen diskuterer om, hvordan filmen kan bruges med familier. Der bliver diskuteret ivrigt. Der var samstemmende enighed om, at filmen skulle vises til resten af kollegaerne og gerne spredes ud til hele byen.
Værdifuldt udbytte
Efterfølgende blev den anden undervisningsfilm, ’Takusinnaaviuk?’ (Kan du se det?) vist. Filmen er lavet med formål på at give fagfolk informationer om, hvordan man kan opdage omsorgssvigt og hvordan man kan eller bør handle i tilfælde af dette. Og det til stor udbytte for nogle.
- Jeg har fået rigtig meget ud af at være med til workshoppen, som i mit tilfælde også er mit første. Vi har desværre ikke så meget erfaring indenfor disse emner, så det er så værdifuldt og relevant at være med, siger en af deltagerne, Petrine Kristiansen, der i ti år har arbejdet i skolepasningen. Hun har lært en masse nyt.
- Selv om workshoppen kun er en dag føler jeg virkelig, at jeg er ’blevet vækket’ og har fået en masse redskaber med filmene. For eksempel fik jeg at vide, at det er vigtigt, forældrene som det første bliver underrettet i tilfælde af omsorgssvigt. Mange ting, som vi anså som normalt, adfærd osv, ved jeg for eksempel nu, at der skal tages hånd om, fortsætter Petrine.
- Jeg vil meget gerne vise filmene til mine kollegaer og til forældrene, siger Petrine og pointerer, at de i skolepasningen generelt har en god samarbejde med forældrene.
Flere af disse, tak
Efter ’Takusinnaaviuk’ filmen blev der ligeledes diskuteret i nogle grupper, og igen var der bred enighed om at vise den til alle forældre til en filmaften.
Gunver C. Justesen er tilfreds med workshoppens forløb og deltagernes gå på mod.
- Der har været stort engagement i grupperne, kunne vi høre. Det er vi rigtig glade for, siger hun. Dog er der også nogle udfordringer med det senere arbejde.
- Det er at følge op på, hvordan de har gjort nytte af workshoppen, når de vender tilbage til deres arbejde. Vi har jo en tendens til ligesom at lægge det, vi har lært, bag os, når vi kommer tilbage til arbejdspladsen og ind i rutinen igen, siger Gunver. Derfor sender de også mails ud til alle deltagerne og beder dem berette, hvad de har gjort for at viderearbejde med filmene.
Petrine Kristiansen har da også planer med at videreformidle filmene.
- Når jeg vender tilbage til mit arbejde, er planen at vise filmen til mine kollegaer. Og jeg håber også, at vi på en eller anden måde kan få bygget en filmaften op, så forældrene også kan se dem. Jeg har fået så meget ud af workshoppen. Jeg ville ønske, der var mere af dem, slutter hun.
Udover Gunver C. Justesen deltog pædagogisk konsulent hos foreningen Grønlandske Børn, Helle Skriver Andersen, også til workshoppen.
Deltagerne, der talte fagfolk fra sundhedsvæsnet, familiecenteret, skolerne, daginstitutionerne, politikere fra Qeqqata Kommunia fra henholdsvis Sisimiut, Maniitsoq og de seks bygder, fik filmene på en usb disk, så de kan bruge dem senere i deres arbejde.
Qeqqata Kommunia har samarbejdet med Foreningen Grønlandske Børn med henblik på et kompetenceløft til medarbejdere indenfor børn og familieområdet.