airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Ny inspiration til et sundere og mere aktivt arbejdsliv i Qeqqata Kommunia

Qeqqata Kommunias sundhedsambassadører har igen i år været sammen for at blive inspireret til det sundhedsfremmende arbejde på de kommunale arbejdspladser.
21. september 2018

De 24 kommunale medarbejdere fra skoler, daginstitutioner, plejehjem og kommunens administration mødtes i Maniitsoq i tirsdags til 2. modul af sundhedsambassadør uddannelsen, som afholdes i samarbejde med CSR Greenland og Dansk Firmaidræts forbund.

Det blev til to aktive og fyldte dage med bevægelse og sjove aktiviteter, og undervisning om bl.a. mental sundhed, og om hvordan man motivere til adfærdsændringer. Sundhedsambassadørerne sluttede af med at udarbejde handleplaner for den kommende tid, med ideer til konkurrencer, events, ugentlige aktiviteter, motionsur, kontoryoga og meget andet.

”Selvom jeg kommer fra en lille arbejdsplads i Kangerlussuaq, hvor vi kun er 5 medarbejdere har jeg fået mange ideer til, hvordan vi kan bevæge os mere, og jeg vil indføre flere små daglige gåture for alle” fortæller Lisa Hansen Lange, som er kontormedarbejder på servicecenteret i Kangerlussuaq, og som har deltaget i begge moduler.

Modul 2 sluttede onsdag, og de mange sundhedsambassadører er nu klar til at fortsætte det gode sundhedsfremmende arbejde på arbejdspladsen. 

Qeqqata Kommunia afholdt sundhedsambassadør uddannelse modul 1 i sep. 2017, og har siden haft succes med mange sundhedsfremmende initiativer rundt om på de kommunale arbejdspladser. Bl.a. har sundhedsambassadørerne indført daglig morgengymnastik for medarbejderne på Neriusaaq i Maniitsoq og medarbejderne i administrationen i Sisimiut og Maniitsoq har fast onsdagstræning, med bl.a. bowling, inuit games, grønlandsk polka, visualisering og gåture.