airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Ny UNESCO Site manager Aasivissuit - Nipisat

Stillingen som UNESCO Site Manager i Qeqqata Kommunia er netop blevet besat af Paninnguaq Fleischer-Lyberth som startede d. 1 februar 2019.
7. februar 2019

Paninnguaq kommer fra en stilling i Tilioq - men har tidligere været ansat i Qeqqata Kommunia som Bæredygtighedskonsulent, hvor hun bl.a. var med i arbejdsgruppen omkring udarbejdelsen af ansøgningen til verdensarvsoptagelsen Aasivissuit - Nipisat og afholde flere borgermøder under processen omkring ansøgningen, og kender derfor området og projektet Aasivissuit - Nipisat.

Paninnguaq skal udvikle Inuit-jagt-kulturlandskabet Aasivissuit–Nipisat, som blev optaget på UNESCO verdensarvslisten i sommeren 2018, og skal stå i spidsen for forvaltningen af verdensarvsområdet og lede beskyttelsen af de værdier, der ligger bag optagelsen af kulturområdet på Verdensarvslisten sammen med den kommende Park ranger.

Paninnguaq skal ligeledes stå i spidsen for information og formidling i samarbejde med Sisimiut Museum og Arctic Circle Business (ACB) af Inuit-jagt-kulturlandskabet Aasivissuit–Nipisat, der samtidigt skal være den officielle kontaktperson til pressen omkring Verdensarvsområdet.

Det første opgave for Paninnguaq er bl.a. involvering af borgerne i Kangerlussuaq, Sarfannguit som er den eneste beboede verdensarvsområde og Sisimiut, samt inddragelse af skoler, ligesom hun skal være tovholder for styregruppen og ved officielle besøg med relation til Inuit-jagt-kulturlandskabet.

Aasivissuit – Nipisat området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq dækker et areal på godt 4.000 kvadratkilometer og rummer talrige fortidsminder og ruiner, der vidner om de tidligste menneskers indvandring til Grønland for 4.500 år siden og frem til i dag.

Udnævnelsen fordrer at nye oplevelsesprodukter og et formidlingskoncept udvikles i samarbejde med ACB, Visit Greenland, Sisimiut museum, nationalmuseet samt andre UNESCO heritage sites i Grønland. Det er således afgørende med tilgængelighed og information hvis man vil tiltrække flere turister til området som vi ser frem til at arbejde videre med i samarbejde med Paninnguaq.

Qeqqata Kommunia byder Paninnguaq Fleischer-Lyberth velkommen og ønsker hende rigtig god arbejdslyst.

 

Yderligere oplysning
Laust Løgstrup
Vicekommunaldirektør og styregruppeformand for Aasivissuit - Nipisat
laul@qeqqata.gl

Eller,

Paninnguaq Fleischer-Lyberth
UNESCO Site manager
panf@qeqqata.gl