airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Vi går sammen i Qeqqata Kommunia

Fra 1. feb. til 1. maj har 108 kommunale medarbejdere i Qeqqata Kommunia fordelt på 43 hold deltaget i skridttællerkonkurrencen: Vi går sammen i Qeqqata Kommunia.
21. maj 2019

Konkurrencen begyndte og sluttede med et sundhedstjek, hvor der blev målt blodtryk, BMI og lungefunktion. Undervejs i konkurrencen har det været fælles gåture, og månedens hold med flest antal skridt er løbende blevet kåret samt den medarbejder, som har fået andre til at gå har fået en præmie, denne præmie blev kaldt ”Ringe i Vandet”.

” Der er flere deltagere, som har ændret vaner, er begyndt at dyrke motion, gået ned i vægt, bruger fitness oftere, har fået glæden ved bevægelse og har fået styrket sammenholdet med kollegaer. Det at blive bevidst om sine valg, er første skridt i en sundere retning” siger Sofie Jessen, udviklingschef i Qeqqata Kommunia, og tovholder på konkurrencen i Maniitsoq.

Den 3 måneders lange konkurrence har for flere af deltagerene føltes som lang tid, og motivationen har været svingende, men på vinderholdet har de bevaret motivationen.

Vinderholdet blev 4 skolelærere fra Nalunnguarfip atuarfia i Sisimiut, som i alt har gået 5.908.049 skridt svarende til 16.000 skridt i gennemsnit pr dag. De har opnået alle de skridt ved at gå til arbejde hver dag, gå aftenture og altid gå lidt ekstra når muligheden byder sig. Deltagere fra vinderholdet fortæller:

”Konkurrencen har blandt andet medført, at vi har tabt os, og prøvet nye sportsgrener, såsom 2 af os er begyndt at stå på langrend. Vinderholdene kunne godt tænke sig, at der etableres fælles gåture én gang om måneden, uden at der afholdes konkurrence.”

Borgmester Malik Berthelsen er begejstret over de mange deltagere og siger:

”Vinderholdet har bevist, at en daglig gåtur kan give mere energi og livsglæde. Det er gratis at bevæge sig i vores dejlige friske luft.”