Med udstillingen satte eleverne fokus på, at vi i Maniitsoq ikke bare er en del af Grønland, men også en del af Verden. Og når eleverne arbejder med FN’s verdensmål for bæredygtighed, så bruger de samme mål, som der arbejdes med over hele verden.
I 8. klasse havde eleverne valgt at arbejde med forurening i havet og havde fokus på verdensmål nr 14 ”Livet i havet”. Her har de blandt andet samlet en stor mængde affald ved stranden og sorteret det. Som en del af forløbet har de indsamlet viden om affald og forening i havet. I fysik har de eksperimenteret ved at smelte forskellige slags plastik. Til slut havde eleverne lavet en skulptur af det affald, de havde samlet. Undervisningen har været tværfaglig og det har betydet at eleverne har kunnet arbejde med emnet i blandt andet fagene dansk, engelsk og fysik.
Som en del af deres fremlæggelse havde 8. klasse lavet en video og elevernes budskab var klart:” Hvis vi alle gør en fælles indsats, så kan vi sammen holde Maniitsoq ren”
Udstillingen var en forsmag på, hvad der sker til efteråret, hvor alle skoler i Qeqqata Kommunia sætter fokus på FN’s verdensmål for bæredygtighed. Der skal alle elever og lærere gennemgå 2 ugers temauge om FN’s verdensmål under temaet Aktion verdensmål. Aktion verdensmål er en del af et udviklingsforløb for lærerne, der handler om at styrke undervisningen, så den bliver mere tværfaglig og understøtter elevernes evne til at tænke innovativt.
For yderligere information kontakt
Elna Heilmann tlf. 817522
elna@kilaas.gl