Qeqqata Kommunia udbyder B-31, Umiarsualivimmut 21, Sisimiut til salg.
Overtagelse pr. 1. sept. 2019 eller efter aftale.
Ejendommen, der ses opført i 1952, er senest benyttet af kommunen som personalebolig. Boligarealet er på ca. 67 m2 + kælder.
B-31 sælges som den er og forefindes, og sælger påtager sig intet ansvar efter salget. Alle direkte omkostninger i forbindelse med salget afholdes af køber.
Fremvisning af B-31 for interesserede købere kan ske ved henvendelse til bygningsinspektør Hans Frederik Olsen i kommunens Område for Teknik, Råstoffer & Miljø. Hans Frederik kan træffes på tlf. 867465 og på e-mailadressen hfro@qeqqata.gl
Skriftligt tilbud med angivelse af kontant budsum i danske kr., beskrivelse af forslag til bygningens fremtidige anvendelse samt navn, postadresse og telefon nr./e-mail, skal sendes – eller afleveres til
Qeqqata Kommunia
Området for Teknik, Råstoffer & Miljø
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Mærke: købstilbud B-31
Købstilbud skal afleveres eller fremsendes skriftligt i lukket anonym kuvert og være kommunen i hænde senest fredag den 16. aug. 2019 kl. 12. Rettidigt modtagne tilbud vil indgå i åbningen af tilbud, som finder sted i mødelokalet hos Teknik, Råstoffer & Miljø samme dag fra kl. 13. Budgivere og andre interesserede er naturligvis velkommen til at deltage ved åbning af indkomne købstilbud.
Tilbud er bindende og skal være ubetinget og uden forbehold.
Der skal deponeres eller erlægges garanti for købesummens betaling senest 5 dage efter sælgers accept.
Qeqqata Kommunia forbeholder sig retten til at forkaste alle modtagne bud.