Hjælpe hinanden
Vore forfædre har kunnet overleve i en barsk natur ved at være flittige, hjælpe hinanden og ved at passe på sig selv.
Da der var en stor naturbrand i Sisimiut i sommers så vi, hvordan man kan opnå bedre resultater ved at tage ansvar og hjælpe hinanden i stedet for at kritisere og sidde i en sofa med mobilen i hånden.
Hvis vores lokale brandmænd, som havde arbejdet hårdt i flere dage og var udkørte, ikke havde fået hjælp fra Maniitsoq, Avannaata Kommunia, Qeqertalik Kommune, Danmark og frivillige, ville naturbranden have spredt sig, og vi kunne ikke have reddet hytterne.
Derfor vil jeg gerne sige hjerteligt tak til alle borgere og virksomheder, som har hjulpet med mad, service og forskellige materialer.
Man bliver stolt og finder trøst over den store opbakning, vi har fået, og som vi også ser, når Grønlands største sportsbegivenhed Arctic Circle Race afholdes. Derfor vil jeg igen sige til dem, der har hjulpet: mange tusinde tak!
Kangerlussuaq
Vores land er stort, og alle steder er betagende og flotte.
Vi er så heldige i Qeqqata, at vi har et stort bagland, som er let tilgængeligt hele året rundt. Baglandet giver mulighed for turistture til Indlandsisen med bil, trofæjagt, skiløb på fjelde og i baglandet, fantastiske hundeslædeoplevelser i den stille vildmark, skønne vandreture og cykelture i den store natur.
Vi er håbefulde og fortrøstningsfulde omkring, at disse oplevelser kan fortsætte økonomisk og udviklingsmæssigt i fremtiden, efter at Forsvaret og derefter Naalakkersuisut har givet udtryk for og lovet, at fly med turister kan benytte Kangerlussuaq Lufthavn efter 2023.
Vejen, som er blevet drøftet i mange år, bakkes endelig op af landspolitikerne, krydstogtskibene ønsker fortsat at benytte Kangerlussuaq til udskiftning af passager, og formanden for Naalakkersuisut har givet udtryk for, at investorer, der vil investere i Kangerlussuaq, ikke skal være tilbageholdende. Derfor mener jeg, at vi har god grund til at være fortrøstningsfulde.
Når vurderingen af de miljømæssige konsekvenser har været til høring, håber vi og forventer, at vi denne sommer kan starte med at anlægge ATV-sporet og vejen fra Kangerlussuaq mod Aasivissuit. Vi glæder os rigtig meget til dette!
Børn
Det er ikke skamfuldt at bede om hjælp, når man har behov for det.
Selvom vi tilsluttede os Børnekonventionen for børns rettigheder for over 30 år siden, og selvom socialområdet er overtaget af Selvstyret og kommunerne, erkender vi, at vi ikke kan løfte opgaven alene, fordi vi konstant mangler faglærte sagsbehandlere og specialister.
Vi er også blevet kritiseret af Nakuusas børnepanel for, at vi har en alt for langsom sagsbehandling vedrørende børn.
Såfremt vi beslutter os for, at vi ikke vil have hjælp, fordi vi har overtaget ansvaret, vil dette have negative konsekvenser for vores børn.
Derfor anmoder vi om hjælp fra den danske stat på baggrund af vores behov.
Vi er også fortrøstningsfulde omkring, at statens plan om at afsætte 80 mio. kr. for de kommende år vil være med til at bane vejen for, at børnene i fremtiden kan få et lysere og bedre liv.
Vores ønske om hjælp skal ikke forstås sådan, at vi ønsker at give ansvaret tilbage til Danmark.
Vi bygger i første omgang personaleboliger i Maniitsoq og derefter i Sisimiut med håb om, at vi kan skaffe det personale, som vi mangler, og vi har indført åremålsansættelser for lærere i Maniitsoq, der underviser i bestemte fag, som vi mangler undervisere i.
Vi har taget denne beslutning med håb om, at det vil få en positiv betydning for vores børn.
Jeg vil gerne rose og takke vores personale på socialområdet for deres vilje til at sagsbehandle tunge sager for personer, der har behov for hjælp i vores samfund.
Jeg mener dog, at det er vigtigt at huske, at uanset hvor mange midler, der afsættes til socialområdet, vil problemerne ikke blive mindre, såfremt forældrene ikke erkender deres problemer og ændrer deres adfærd.
Derfor opfordrer jeg på det kraftigste til, at når man er blevet forælder, skal man have en faderlig og moderlig adfærd.
For sent fremmøde / fravær
Hvor har vi fejlet som samfund, hvis man som ung ikke kan stå op om morgenen, uanset om man er studerende på Knud Rasmussen Højskole i Sisimiut, Maniitsoq Efterskole, en gymnasial uddannelse eller i praktik på en arbejdsplads i forbindelse med sin uddannelse?
Da jeg ikke selv har en gymnasial uddannelse, og jeg anser uddannelsen som høj og uopnåelig, så har jeg undret mig over, at man har problemer med, at elever kommer for sent eller har fravær.
Derfor vil jeg spørge igen: Hvor er det, vi som samfund har fejlet, når det er blevet til et kendetegn for unge grønlænder?
I den forbindelse synes jeg, det er passende at læse et digt af Johan Karl Lennert:
”Sæt pris på og værn om de kræfter, som dit unikke land giver dig.
Landet giver dig kræfter, idet landet værdsætter dig.
Kom så I unge, stå op! Kæmp, hvis du ikke gør det, vil du tabe.”
Skoleområdet
At være flersproget er vejen for, at vi i Grønland bliver et højtuddannet samfund.
Derfor ønsker vi at opnå, at unge bliver mere internationaliserede og bliver bedre til internationale sprog.
Vi er fortrøstningsfulde over, at vores børn, uanset hvor de bor, bliver bedre til engelsk, nu hvor bygderne ligesom byerne har fået hurtigere og ubegrænset internet.
Sådan en digital mulighed er et stort løft til vores bygder.
Selvom resultaterne i folkeskolerne varierer fra år til år, er vi stolte over, at resultaterne i skriftlig og mundtlig engelsk hos ældstetrinnet er blevet meget højere i forhold til sidste skoleår.
Resultaterne lå sågar i toppen af landsgennemsnittet!
For de unge, der er på sprogrejse i Portugal, Japan, Canada og Italien, og som kommunen har givet tilskud til, har denne mulighed givet dem en stor oplevelse og personlig udvikling. Ved at være sammen med studerende fra andre lande har de fået indsigt i, at uddannelse er meget vigtigt.
Nu hvor Selvstyret og kommunerne kan give tilskud, håber vi, at flere vil tage på sprogrejser.
Uddannelse
Selvom vi fra kommunen ikke direkte har ansvar for uddannelse, er vi meget tilfredse med, at vi har et godt samarbejde med KTI i Grønland og DTU i Danmark.
Vi er også glade for og fortrøstningsfulde omkring, at en fiskeriteknologiuddannelse, som er rettet mod det vigtigste erhverv i Grønland, er opstartet her i kommunen, og at maskinmesteruddannelsen ligeledes er under opstart.
Efter at studerende fra Arktisk Ingeniør-uddannelsen, det internationale hold fra Arktisk semester samt Nordatlantisk gymnasieklasse er begyndt at studere i vores kommune, kan man se og opleve, at de unge bliver mere internationaliserede.
Jeg vil også rose Naalakkersuisut for, at de har startet tiltag for at samle Jern- og Metalskolen og Tenikkimik Ilinniarfik (KTI).
Det er jo sådan, at når man samler veluddannede med god løn i Nuuk, vil det skabe stor ulighed mellem kommunerne, og alle kan nu se, at såfremt man ikke gør noget fra politikernes side, vil resten af kommunerne være beboet af lønmodtagere efter SIK-overenskomst.
Er det det, de folkevalgte til Inatsisartut og Naalakkersuisut fra de forskellige steder ønsker?
Hvis det ikke er det, man ønsker, hvorfor vil man så ikke flytte de kommende højtlønnede stillinger, som skal passe vores luftrum, til andre steder end Nuuk?
Billøb
Vores land ligger mellem lande, der er blevet hårdt ramt og vil blive ramt af den globale opvarmning.
Blandt andet for at markere dette har vi lavet en aftale med arrangørerne af det kommende internationale rallyløb med miljøvenlige biler, der skal afholdes i Kangerlussuaq i 2021.
Verdensborgere er så interesserede i arrangementet, at man forventer, at der kommer mere end 500 personer til Kangerlussuaq for at følge med i eventet, og man forventer også, at der vil være 300 mio. seere, der følger eventet gennem internettet.
Derfor må vi sige, at eventet i Kangerlussuaq vil medføre økonomisk omsætning, og at vores land bliver promoveret gratis til resten af verden.
Vi håber også, at arrangementet vil medføre, at der kan opføres gode hytter med god udsigt mod indlandsisen.
Misbrugsbehandling
”Mit største ønske for fremtiden er, at jeg får et bedre liv. Min barndom har været hård. Man kan faktisk ikke kalde det en barndom, for en barndom skal være tryg. Når jeg kigger tilbage på min barndom, kan jeg kun huske sorgen.”
En kvinde, der har været udsat for seksuelle krænkelser, udtalte sådan i Killiliisa.
Med tanke på, at vi kun skal leve kort her i verden, er det meget sørgeligt, at mange af vores medborgere har haft denne følelse og oplevelse under deres opvækst. Oplevelserne kan medføre følelser af mindreværd og værdiløshed.
Derfor skal vi blive bedre til at spørge vores familiemedlemmer og venner, som er blevet misbrugere af alkohol eller hash på grund af hjælpeløshed, om de har behov for hjælp eller samtale, i stedet for at kritisere dem.
Det siges jo, at når man føler sig alene og føler sig omsorgssvigtet af sine nærmeste familiemedlemmer, så begynder ens krop at råbe højt.
F.eks. spørger Siiva Fleischer os gennem sit digt således,
”Når dit medmenneske er ved at bryde sammen, vil du sige, det er vedkommendes egen skyld?
Når din bror/søster lider og beder om hjælp, vil du vende ham/hende ryggen?
Han/hun venter på dig,
men siger ikke, at han/hun er ved at bryde sammen,
håber, at du selv kan se det,
ønsker, at du rækker hånden ud”.
Derfor ønsker jeg inderligt, at de midler, vi har afsat til behandling, kan bane vejen for et håbefuldt liv i fremtiden for at stoppe, at de problemer, der ødelægger vores børns liv, bliver videreført til næste generation.
Vi tror jo på budskabet fra Killiliisa om, at man kan blive glad igen, uanset om man har oplevet noget dårligt.
Jeg håber, at 2020 vil være fyldt med håb og glæde for dig.
Godt nytår til alle,
Tak.