airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Tre nye handicapbisiddere i Sisimiut

Personer med handicap har nu mulighed for at få hjælp af en bisidder, når de har en sag i kommunen. Pr. 1. januar 2020 trådte en ny lovgivning i kraft om til støtte til personer med handicap. I forbindelse med denne er der ansat tre nye handicapbisiddere i Sisimiut
7. maj 2020



Fra venstre: Elna Søndergaard, Christina Møller Hardenberg og Marthine Mathiassen

Kommunen kan nu henvise personer med handicap til en bisidder, hvis der er behov for det. En bisidder skal sidde sammen med personen, når de er hos en sagsbehandler i kommunen. De tre nye bisiddere, som alle har stor erfaringer inden for handicapområdet, er klar til at hjælpe.

- Jeg har før arbejdet som rådgiver for personer med handicap. Nu skal jeg ikke bare rådgive, men jeg skal også sidde med hos rådgiveren sammen med personen med handicap og forstå, hvad der sker, og hvor personen står. Jeg har erfaringer med koordinering og skal sørge for, at sagsbehandling af personer med handicap bliver godt koordineret. F.eks. hvis en person med handicap gerne vil have en uddannelse, skal han ikke bare sendes hen til skolen. Jeg skal følge godt med og sørge for, at det hele er godt koordineret, fortæller Christina Møller Hardenberg, som er selvstændig ergoterapeut.

De nye bisiddere for personer med handicap skal hjælpe til bedst muligt i hele personens liv. De skal også rådgive om, hvad man kan gøre, hvis man føler sig forkert behandlet af en sagsbehandler, og de skal sørge for, at personer med handicap får den rette sagsbehandling.

- Jeg er spændt på at arbejde som en bisidder. Det er vigtigt for mig, at personer med handicap skal forstå, hvor de står. Jeg vil hjælpe personer med handicap til at blive stærkere og hjælpe dem , så de selv også kan blive stærkere, fortæller Marthine Mathiassen, som er pædagog ved Pissassarfik.

Hvis man skal arbejde som bisidder, er det vigtigt at forstå og få indblik i livet for personer med handicap, fastslår en af de nye bisiddere, Elna Søndergaard. Hun har nemlig en stor erfaring inden for området.

- Jeg har arbejde med børn med handicap og deres familier siden 1980’erne. Derfor har jeg en stor viden om problematikken med at have børn med handicap. Også det at have et handicap. Jeg synes, at det er vigtigt, at personer med handicap forstår deres rettigheder og deres muligheder for at få hjælp. Nogle familier har været nødt til at være tovholdere for familiemedlemmer med handicap, men det er nu vores opgave, fortæller Elna Søndergaard, som er fysioterapeut ved Pissassarfik.

Personer med handicap kan henvises til bisiddere, hvis der er behov for det.