Det er Angaju, der nu er i brug som fritidshjem, der bliver forskoledaginstitution gældende fra 1. august 2020. Det betyder at børn født i 2015 og 2016, og som skal begynde i skole i 2021 og 2022 skal gå på Angaju gældende fra 1. august 2020.
Aanikasik, der nu er i brug som forskoledaginstitution bliver integreret daginstitution. Det betyder at børn der er født i 2014 og op til 2019 skal gå på Aanikasik. Daginstitutionerne Kuunnguaq og Paarsi fortsætter som gældende.
Den gamle fritidsklub bliver midlertidig fritidshjem gældende fra 1. august 2020. Fra august skal 4. og 5. klasserne gå på fritidsklub i ungdomsklubben Inuusuit. Ungdomsklubben Inuusuit fortsætter uændret som ungdomsklub for alle fra 6. klasse og op på eftermiddage og aftner.
Medarbejdere og ledere rokeres også ud fra deres kompetencer. På forskoledaginstitutionen Angaju bliver Malia Rosing leder og Regine Karlsen bliver souschef, gældende fra 1. august 2020. Ligeså bliver Grethe Heilmann leder på den integrerede daginstitution Aanikasik, hvor Frederikke Therkelsen bliver souschef. Der bliver ingen ændringer i ledelsen i de resterende daginstitutioner.
Rokeringerne planlægges og realiseres i tæt samarbejde med daginstitutionerne. Der er ligeledes afholdt informationsmøder til forældrene om rokeringerne samt forklaret omkring hvilken daginstitution deres børn skal gå på. Der er afholdt informationsmøder for forældrene på alle daginstitutioner i Maniitsoq samt fritidsklubben, der bliver midlertidig fritidshjem gældende fra 1. august 2020.
Område for Uddannelse takker daginstitutionerne og forældrene for dette gode, tætte og engagerede samarbejde der er sket for at arbejde for at eliminere ventelisten til daginstitutionerne. Dermed realiseres en venteliste på 0 børn til daginstitutionerne gældende fra 1. august 2020.