airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Moskusoksejagt

Efterårets moskusoksejagt i 2020 i forvaltningsområdet Sisimiut
20. juli 2020
Efterårets moskusoksejagt i 2020 i forvaltningsområdet Sisimiut i Qeqqata Kommunia starter den 1. august og løber til den 15. oktober.
Selvstyret har fastsat en kvote på 300 dyr for jagtområdet.

På grund af de begrænsede tildelte kvoter for jagtområdet skal der søges om licenser. Efterfølgende vil der være lodtrækning blandt ansøgningerne, og licensansøgningerne vil afgøre, hvor mange dyr de enkelte ansøgere vil få tildelt. Det skal understreges, at brug af snescootere og ATV´er til at forfølge eller fange moskusokser er forbudt.

Ansøgninger om licenser skal ske ved henvendelse til kommunekontorer i bygderne, Borgerservice i Sisimiut og Fiskeri- og Fangstkonsulenten i Sisimiut.
Der skal gøres opmærksom på, at det er en betingelse, at fritidsjagtbeviset er betalt før den 1. maj, og at ansøgeren skal være fyldt 16 år. Endvidere gælder det, at kun personer der gennem de seneste 10 år har haft folkeregisteradresse i Grønland i en sammenhængende periode på mindst to år, kan tildeles fritidsjagt licens.

Fritidsjægerne skal søge om licens hos Borgerservicen i Sisimiut, mens erhvervsfangerne skal søge om licens hos Fiskeri- og Fangstkonsulenten.

Ansøgningsfristen om licens til efterårets moskusjagt er tirsdag den 28. juli 2020 kl. 15.00.


Qeqqata Kommunia