Heldigvis er der stor interesse for muligheden gennem denne lovgivning, i disse år, hvor mange borgere, ønsker at opføre andelsboliger både i Sisimiut og Maniitsoq. Men så længe bevillingen fra Selvstyret er så begrænset, kan det blive for dyrt for kassebeholdningen i Qeqqata Kommunia. På denne baggrund har vi i kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal gives afslag for nye ansøgninger for resten af året, når bevillingen fra Selvstyret på kr. 12,4 mio. og kommunens andel på kr. 7,4 mio. er opbrugt.
Selvom det er positivt, at antallet af borgere der ønsker at opføre andelsboliger er stigende, kan vi ikke komme uden om at sætte en beløbsmæssig grænse, for at beskytte kommunens kassebeholdning. For gentagne budgetoverskridelser til boligformål kan ende med at true kommunens likviditetsmæssige forhold. Dette skal ses i lyset af at vi i de sidste 4 år har bevilget lån til 58 mio. DKK. Samt at lånene først afdrages efter 30 år iht. lovgivningen.
Det er vigtigt at vide, at den årlige bevilling på kr. 12,4 mio. fra Selvstyret, kun er nok til èn opførelse af andelsboligforening med 10 boliger. F.eks. hvis der ansøges fra både Sisimiut og Maniitsoq på samme tid, kan bevillingen kun benyttes til den ene by. Bevillingen skulle ud over andelsboliger iht. lovgivningen ellers give mulighed for andre, såsom nybyggeri, renovering af alderspensionisternes boliger, istandsættelse af eksisterende boliger. Men bevillingen rækker ikke til disse muligheder som lovgivningen giver for borgerne.
Derfor må Inatsisartut forhøje bevillingen til boligbyggeri, hvis Inatsisartut ønsker at mulighederne benyttes af flere borgere, det vil sige, hvis flere skal opføre egne huse og hvis flere alderspensionister skal renovere deres boliger.
For i løbet af de sidste par år er mulighederne for forskellige finansieringsmodeller indenfor andelsboligbyggeri, renovering af pensionisters boliger mfl. Blevet udbredt og befolkningen har en større interesse i at benytte sig af disse muligheder, hvor vi får flere henvendelser herom. Qeqqata Kommunia mener derfor at Inatsisartut bør bære ansvaret for, at lovgivningen benyttes. Hvis dette ikke sker, vil muligheden i lovgivningen kun blive benyttet af få borgere. Dette synes ikke i overens med formålet ved udarbejdelsen af lovgivningen fra Inatsisartut.
Malik Berthelsen Borgmester