Arktis er en magnet. Særligt området omkring Nordpolen har til alle tider haft en imaginær, mytisk og kulturel værdi og en unik tiltrækningskraft. Forskere og nordpolsfarere har forsøgt at kortlægge den del af verden med livet som indsats.
Janne Breinholt Baks far var landmåler, og hun har altid interesseret sig for korttegninger, for menneskers og landes erobringstrang og særligt for nordpolsfarernes længsel efter Arktis. I 2017 fløj hun selv hen over Nordpolen og har lavet en udstilling, der indkredser hendes fascination:
”Min ambition med ARKTIS er med et kunstnerisk og antropologisk blik at skildre, hvordan man fra Gerard Mercators første korttegninger over Arktis og helt frem til Google Earths billeder af Nordpolen kan se, hvordan verdensopfattelser, myter og national selvforståelse er indlejret i kortene. Kort bærer på store fortællinger om, hvem vi er, og hvordan vi har opfattet os selv som del af verden. Det fænomen er for mig at se særligt tydeligt med stormagternes krav på den arktiske havbund.”
I takt med at isen forsvinder, vokser kredsen af lande og organisationer, der interesserer sig for Arktis. Naturressourcerne under havbunden og de potentielle rigdomme, der kan hentes op af undergrunden, har ført et nyt erobringseventyr med sig. I de seneste årtier har stormagternes kamp om Arktis og Nordpolspunktet udspillet sig gennem storstilede videnskabelige ekspeditioner og nye streger på kortet.
I 2014 gjorde Grønland i samarbejde med Danmark krav på havbunden under Nordpolen. Det skete efter en række ekspeditioner, hvor forskerhold blandt andet havde undersøgt, hvor langt Grønlands kontinentalsokkel rækker ud i Det Arktiske Ocean. Imidlertid hævder Rusland og Canada også at have ret til dele af det samme område omkring Nordpolen. Stridspunktet er især Lomonosovryggen, som blev opdaget i 1948. Alle tre nationer hævder, at Lomonosovryggen er forbundet med deres kontinentalsokkel, og at de derfor bør tildeles retten til undergrundens potentielle ressourcer i form af olie, gas og mineraler.
Udstillingen udforsker forholdet mellem de arktiske stormagters korttegninger omkring Nordpolen, de arktiske myter, erobringstrangen hos nationer såvel som enkeltpersoner og den nationale selvforståelse, stregerne på Arktis-kortet er udtryk for. Samtidig peger den på, at de streger, der i disse år sættes på Arktis-kortet, også er et provisorisk udtryk for den tid, stregerne er sat i. Arktis er under forandring.
I forbindelse med udstillingen afholder Maniitsoq Museum en workshop for børn i alderen 8-13 år tirsdag den 3.8. og onsdag den 4.8. kl. 13-16, hvor børnene vil komme til at spille musik og tegne. Deres tegninger vil blive udstillet sammen med Janne Breinholt Baks værker onsdag den 4.8. kl. 17, hvor alle er velkomne til at se udstillingen. Museet byder på kaffe, vand og kager til åbningen den 2.8. og til børnenes fernisering den 4.8.
Udstillingen kan ses fra 2.8.-30.9.2021
Janne Breinholt Bak er cand.mag. i litteraturhistorie og kunsthistorie. Hun voksede op med landmålerstokke og matrikelkort, da hendes far var landmåler. I 2017 fløj hun selv hen over Nordpolen. ARKTIS blev første gang vist på Galleri Tom Christoffersen (DK), og efter denne udstilling på Maniitsoq Museum sendes den videre til Qeqertarsuaq Museum i foråret 2022.