airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Qeqqata Kommunia bliver røgfri arbejdsplads den 1. maj 2022

Et flertal i kommunalbestyrelsen har besluttet at alle instanser under Qeqqata Kommunia skal være røgfrie den 1. maj 2022.
26. november 2021

Som opfølgning af den omfattende internationale forskningsarbejde om skoleelevers sundhed, trivsel og sundhedsadfærd over tid, Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) og i henhold til koalitionsaftalen i Qeqqata Kommunia mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, har et flertal i kommunalbestyrelsen under sit ordinære møde, torsdag den 25. november, besluttet at det skal være slut med at ryge på alle kommunens virksomheder, institutioner og øvrige arbejdspladser fra og med 1. maj 2022.

- Siden vi fik den seneste skolebørnsundersøgelse HBSC i 2020, hvor det blev påvist at hver 10. barn i 7. - 8. klasse og hver tredje barn i 9. – 10. klasse er blevet rygere, har vi i kommunalbestyrelsen vendt spørgsmålet om hvordan vi som voksne kan hjælpe børnene med at bryde op med den usunde og aldeles farlige uvane.
- Jeg er helt overbevist om at den bedste måde vi kan hjælpe børnene fra cigaretterne er at være rollemodeller for børnene. Jeg er derfor meget glad for at koalitionspartierne Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut besluttede at indarbejde målet med at Qeqqata Kommunia som røgfri arbejdsplads den 1. maj 2022.

Nu er beslutningen truffet. Borgmester Malik Berthelsen (S) understreger at kommunen nu er godt i gang med at fremskaffe personale og hjælpemidler til formålet, og han påpeger at det for nogle kan føles som grænseoverskridende skridt.

- Undersøgelser af skoleelevernes og borgernes sundhed har gang på gang påvist at vores vaner og uvaner som voksne, mange gange bliver videreført af børnene. For undersøgelserne har påvist at der ved overgangen fra barndom til voksenlivet, er mange unge der er blevet rygere.

- Vores beslutning kan måske for nogle opleves som en autoritær beslutning, men det er for at beskytte vores helbred, jeg håber derfor at vi står sammen og hjælpe hinanden med at det røgfrie arbejdsplads Qeqqata Kommunia bliver en succes. Lad os sammen arbejde hen imod vores kommune skal blive til den kommune der har færrest rygere, det kommer vi til at være meget stolte over, udtaler borgmester Malik Berthelsen (S).