airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Kongens fortjenstmedalje tildelt til bygdekoordinator i Qeqqata Kommunia

Bygdekoordinatoren, Louisannguaq Rosing blev tildelt Kongens Fortjenstmedalje søndag den 26. april, for 40 års kommunal ansættelse. Medaljen blev overrakt af formanden for bygdebestyrelsen i Kangaamiut ved en højtidelighed i Kateriffik.
27. april 2026

Louisannguaq Rosing, bygdekoordinator i Qeqqata Kommunia, blev søndag tildelt Kongens fortjenstmedalje i sølv for 40 års offentlig ansættelse.

Medaljen blev overrakt af formanden for bygdebestyrelsen Barnabas Larsen ved en højtidelighed i Kateriffik Kangaamiut. Bygdebestyrelsesformanden sagde blandt andet under sin tale til Louisannguaq: "Jeg er glad for at kunne overrække Hans Kongelige Højhed Kong Frederiks og Hendes Kongelige Højhed Dronning Marys fortjenstmedalje i sølv til én der har ydet yderst betydelig indsats i 40 år.  Det er på sin plads at give dig denne fortjenstmedalje.

40 år af ens liv er mange år, og jeg er ikke i tvivl om, at du har tidligere kolleger og tidligere klienter, som er afgået ved døden, i tankerne.

Med alle dem i tankerne ønsker vi at viderebringe vores taknemlighed på vegne af alle vores bygdeborgere.

Vi er taknemlige over din indsats hvor du på trods af, at du nogle gange har stødt på tunge udfordringer, har formået at være loyal og har en munter tilgang til opgaverne og jeg håber at du vil fortsætte med din gode indsats mange år fremover.

I de senere år har du også fungeret som bygdekoordinator efter kommunesammenlægningen, hvor du altid har ydet god service."

Kongens Fortjenstmedalje er den ældst eksisterende belønningsmedalje i Kongeriget og er indstiftet allerede i 1792 som belønning for trofast tjeneste.