Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning meddelte den 29. juni 2026, at kvoteret erhvervs-og fritidsjagt på moskusokser i forvaltningsområdet Sisimiut starter den 1. august og forløber til og med 15. oktober med kvote på 300 dyr.
Listen over de trukne vil kunne ses på kommunens hjemmeside og som opslag i bygderne.
Ved ansøgning om licens kræves et gældende jagtbevis for 2026, betalt senest 30. april 2026.
Følgende krav skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet:
• At du har folkeregisteradresse i Grønland.
• Have haft folkeregisteradresse i Grønland i en sammenhængende periode på minimum 2 år inden for de seneste 10 år.
• Ansøger skal være fyldt 15 år.
• At du for det foregående kalenderår har indrapporteret fangstmelding.
Ansøgning om licens til fritidsjagt sker ved henvendelse til kommunens borgerservice under kommunens åbningstid.
Ansøgning om licens til erhvervsjagt sker ved henvendelse til borgerservice i Sisimiut og i Maniitsoq til fiskeri- og fangstkonsulenten; eller hos kommunens borgerservice i bygderne.