At fremme sundhed og trivsel for alle borgere i Qeqqata Kommune gennem et koordineret program, der sikrer tværgående samarbejde og effektivitet. Programmet skal prioritere indsatsområder baseret på evidens fra eksisterende data, så vi kan imødekomme behovene for borgere på tværs af alder og ressourcer.
Akisussaaqatigiittas vision er at skabe et sundt og aktivt fællesskab, hvor alle borgere i kommunen trives i deres hverdag. Vi ønsker at etablere en kultur, hvor sundhed og trivsel er integreret i alle aspekter af livet, fra skoler til arbejdspladser og fritidsaktiviteter. Gennem samarbejde og inddragelse af alle aktører stræber vi efter at udvikle innovative og bæredygtige løsninger, der møder borgernes behov og ønsker.
Vi drømmer om en kommune, hvor alle har adgang til ressourcer og støtte, der fremmer fysisk aktivitet, mental velvære og sociale relationer. Vores mål er at nedbryde barrierer og skabe inkluderende miljøer, der inspirerer til sund livsstil og fællesskab. Ved at implementere vores strategier og indsatser vil vi kontinuerligt evaluere og tilpasse vores tilgang for at sikre, at vi effektivt bidrager til et liv i balance og glæde for alle, uanset baggrund eller livssituation.
Sammen vil vi bygge et fundament for en sund fremtid, hvor trivsel er en naturlig del af hverdagen, og hvor hver enkelt borger føler sig set, hørt og værdsat.
Akisussaaqatigiitta har tre overordnede fokusområder,
hvortil vedvarende indsatser og understøttende aktiviteter tilhører. De tre
fokusområder er:
1. Gode
livsvilkår
Fokus på at
skabe trygge og støttende rammer i hjemmet og familien, hvor trivsel og nærvær
danner grundlag for et godt liv for alle borgere.
2. Sundt
og aktivt fritidsliv
Fremme fysisk og
mental sundhed gennem deltagelse i fritidsaktiviteter, foreningsliv og
frivillighed, der styrker sociale fællesskaber.
3. Stærkt
lokalsamfund
Bygning af en
solid fællesskabsfølelse gennem engagement i skoler, institutioner og lokale
initiativer, der understøtter social sammenhængskraft og trivsel på tværs af
samfundet.
De tre fokusområder har til formål at tydeliggøre,
hvordan der arbejdes med at fremme sundheden og trivslen for borgerne i
kommunen på forskellige arenaer af hverdagslivet. Dette ses ved de konkrete mål
for hvert fokusområde, som er dannet på baggrund af de samlede visioner og
målsætninger i Koalitionsaftalen, Planstrategien, Sundheds- og
forebyggelsespolitikken, Børn- og Ungepolitikken, Handicappolitikken,
Inuunerissaarneq – Det gode liv, Qeqqata Modeli og Visionsaftalen med Grønlands
Idræts Forbund.
I Qeqqata Kommunia har tværgående indsatser afgørende
betydning for at sikre en helhedsorienteret tilgang til sundhed og trivsel. Ved
at integrere forskellige aktiviteter i indsatsområder skabes der en
sammenhængende ramme, der gør det muligt at arbejde hen imod fælles mål. Denne
koordinerede tilgang sikrer, at eksisterende initiativer ikke blot kører
parallelt, men også supplerer og styrker hinanden, hvilket er essentielt for at
opnå bæredygtige resultater.
Tværgående indsatser giver mulighed for at skabe
synergier mellem forskellige områder, hvilket kan føre til mere effektive løsninger.
Når aktiviteter interagerer og understøtter hinanden, øges chancerne for, at
indsatserne får en større effekt, end hvis de blev udført isoleret. Der er også
en større fleksibilitet til at tilpasse nye aktiviteter, der kan tilføje værdi
og respondere på aktuelle udfordringer i samfundet.
Desuden fremmer tværgående indsatser et fælles ansvar
blandt alle involverede parter. Dette skaber en kultur af samarbejde og
engagement, hvor borgere, medarbejdere og andre interessenter arbejder sammen
mod fælles mål. En sådan tilgang styrker ikke blot indsatsen, men også
samhørigheden i lokalsamfundet.
Aktiviteterne i indsatsområder bryder de enkelte mål ned
i specifikke handlinger, som er nødvendige for at nå målene, og dermed
virkeliggørelsen af vision og mission.
De indsatser, der igangsættes under programmet,
prioriteres ud fra følgende principper:
Evidensbaseret tilgang: De indsatser, der
igangsættes under sundhedsprogrammet skal bygge på evidens og viden om hvad der
virker.
Databaseret tilgang: Programmets indsatser skal
desuden bygge på lokale data fra blandt andet Skolebørns undersøgelsen og
Befolkningsundersøgelsen. Data skal bruges aktivt som et redskab til at vide,
hvor det giver mening at sætte ind, og hvilke indsatser vi skal arbejde med.
Styrke- og værdibaseret tilgang: Indsatser skal bygge
på lokale styrker og værdier. Lokale styrker og værdier handler om de ting, der
fungerer godt i lokalsamfundet. Det er faktorer, der har stor betydning for
borgernes sundhed og trivsel.