airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Inuit jagtlandskab til optagelse som UNESCOs Verdensarv

Efter mange års forberedelse har Qeqqata Kommunia og Selvstyret i samarbejde med faglige eksperter færdiggjort en ansøgning til UNESCOs Verdensarv. Kulturminister Mette Bock har i dag underskrevet ansøgningen på vegne af Rigsfælleskabet, hvorefter Slots- og Kulturstyrelsen i Danmark sender materialet til UNESCOs kontor i Paris.
18. januar 2017

Ansøgningen handler om en kulturarvsansøgning ”Aasivissuit – Nipisat, Inuit Jagtområde mellem Indlandsis og Hav”.

Området, som er søgt optaget på UNESCOs Verdensarvsliste er et enestående kulturlandskab fra Indlandsisen via de store rensdyrjagtområder i indlandet til fjordene og ud til og med øerne med de mange forhistoriske bopladser. Området rummer kulturminder fra menneskers historie i Vestgrønland gennem 4.500 år.

 Kulturministeren Mette Bock ser gerne, at endnu flere vil få øjnene op for de seværdigheder Rigsfælleskabet har at byde på.

 ”Vi har i Rigsfælleskabet mange kulturseværdigheder og naturområder, vi skal værne om  og sørge for at udbrede kendskabet til. Det enestående jagtlandskab Aasivissuit – Nipisat i Grønland er en oplagt kandidat til at blive optaget på verdensarvslisten, siger Kulturministeren Mette Bock.

 Det samme håber, Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Doris Jakobsen.

 Jeg er glad for, at vores land står klar med den tredje ansøgning om optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste, og jeg mener, at vi har en god grund til at skulle være forventningsfuld. Det kan ses, at ansøgningen er godt udfærdiget, og jeg mener, at der vil blive lagt mærke til os ved udpegning blandt ansøgningerne”, Doris Jakobsen, Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke.

Arealet, dækker 4.000 kvadratkilometer. Og går fra Nipisat, syd for Sisimiut helt ind til indlandsisen ved Kangerlussuaq. Området indeholder fortidsminder fra de første mennesker, de nu uddøde Saqqaq- og Dorset folk, Inuit og hvalfangere. Samtidig fortælles der at jagtkulturen fortsat er levende.

En optagelse på UNESCOs verdensarvsliste er imidlertid ikke blot en sikring af fortidens unikke områder, men giver mulighed for en videre anvendelse af området med udgangspunkt i eksisterende brug. 

“Hvis man ved, hvad man skal kigge efter, når man bevæger sig i området, så åbner der sig en rigdom af kulturarv. Der er teltringe, tørvemure, skydeskjul, grave, rævefælder og rester af et gammel fort fra 1700 tallet. Det er i sandhed et meget rigt, unikt og ikke mindst levende kulturlandskab, hvor fortid og nutid mødes” siger borgmester Hermann Berthelsen.

Qeqqata Kommunia ser store muligheder at få skabt fokus på menneskenes brug af menneskenes land gennem 4.500 år.

“Dette giver mulighed for at tiltrække turister og med stolthed fortælle om livet i Grønland gennem årtusinder. Det er således en vigtig brik i kommunens og Grønlands turismeudvikling”, slutter borgmester Hermann Berthelsen.

Ilulissat isfjord er som den eneste i Grønland allerede en del af UNESCOs verdensarv og forhåbentlig bliver kulturlandskabet i Kujataa en del af listen til sommer.

Den kommende sommer kommer eksperter fra UNESCO på besøg for at besigtige Aasivissuit – Nipisat, og Qeqqata Kommunia håber på at kunne fejre optagelsen af et UNESCO verdensarvsområde i sommeren 2018.

 Den endelige ansøgning kan downloades her:

Aasivissuit-Nipisat Inuit Hunting Ground between Ice and Sea

Yderligere information

Paninnguaq Fleischer-Lyberth 

Bæredygtighedskonsulent
Qeqqata Kommunia

Tlf: (+299) 86 73 20