Af borgmester Malik Berthelsen & formand for ACB, Jens Christian Eldevig
Qeqqata Kommunia og Arctic Circle Business har netop afholdt et seminar i uge 6 i Kangerlussuaq med overskriften ”Oplevelsesøkonomi” i regionen Destination Arctic Circle.
For at kunne tiltrække flere turister til kommunen er det vigtigt, at skabe et større udvalg af spændende oplevelser i destination i samarbejde med turismeaktørerne, forskere og fødevaresektoren.
Borgmester Malik Berthelsen udtaler:
"Jeg er fortrøstningsfuld og glad over, at vi sammen med borgerne, der hver i sær har kompetencer, kan markedsføre vores kommune ud af til.
Generelt set er der mange potentialer for udvikling af turismen i vores kommune. F.eks. skiing i Maniitsoq, Indlandsisen og nordlyset i Kangerlussuaq, hundeslædeture og fritidsfiskeri i Sisimiut. Selvom turistaktørerne "konkurrerer" mod hinanden, mener jeg, at der er gode muligheder for at tiltrække flere turister, ved at vi i fællesskab markedsfører vores kommune.”
Aasivissuit - Nipisat bliver forhåbentligt optaget på UNESCO's verdensarvsliste for kulturminder, dette vil være med til at tiltrække flere turister til regionen og vi skal skabe rammerne for at aktørerne kan udnytte denne mulighed til fordel for lokalbefolkningen.
Denne kobling mellem turisme og fangstkultur er baggrunden for UNESCO-projektet, og fokus på en tættere kobling mellem turismen og fødevaresektoren er en forudsætning for yderligere vækst i oplevelsesøkonomien.
Vores driftige erhvervsliv med fiskefabrikkerne, sportsfiskeriet i elve, trofæjagten, moskusoksesafari, dyrelivs-vandreture, og gourmetmad på restauranter skal sættes mere i spil i forhold til oplevelsesøkonomien.
På seminaret blev der diskuteret fordele ved at lave klyngesamarbejder indenfor fødevareproducenterne og der var enighed om at fremme grønlandsk madkultur som en oplevelse for turisterne og en øget brug af grønlandsk mad i restaurationerne er et fælles mål.
Formand for Arctic Circle Business Jens Christian Eldevig udtaler:
”Arctic Circle Business vil gerne være med til at sikre et godt samarbejde mellem Qeqqata Kommunia, aktørerne samt selvstyret. For samarbejdet er afgørende for om de store projekter, der virkelig betyder noget for at regionen lykkes. Vi har netop forlænget samarbejdet med Qeqqata Kommunia frem til 2021. I denne aftale har vi lovet at være med at styrke erhvervs-og turismeudvikling i begge byer samt alle bygder. Målet er et stærkt erhvervsliv med innovative iværksættere, en stærk kommune i økonomisk fremgang. Flere turismeoplevelser og stærke turismeaktører. Sidst og ikke mindst en stærkere branding af vores region - som vi alle skal være med til løfte. ”
Efter seminaret bliver der opfølgningsarbejde i hver by hvor Qeqqata Kommunia og Arctic Circle Business skal have udarbejdet en samlet erhvervs- og turismeplan for hele Qeqqata Kommunia.
Til seminar deltog 45 fra hele regionens aktører indenfor turisme, fødevaresektoren, samt forskere.
Paasissutissat sukumiinerusut |Yderligere information
Malik Berthelsen
Borgmester
Qeqqata Kommunia
og
Jens Christian Eldevig
Formand
Arctic Circle Business