Qeqqata Kommunia har ligesom KNR endelig fået aktindsigt i Deloitte-rapporten om de samfundsøkonomiske konsekvenser ved de nye lufthavne. Qeqqata Kommunia har både ros og ris til rapporten.
Borgmester Malik Berthelsen glæder sig over, at Deloitte estimerer renoveringen af Kangerlussuaq 2830 meter lange landingsbane til blot 199 mio. kr. Det er et langt mere realistisk beløb end de 1,5 mia. kr., som Selvstyret selv fandt frem til i 2015. Det er glædeligt, at Selvstyret efterfølgende har haft de internationale eksperter i rådgivningsselskabet SWECO til at hjælpe sig og fundet frem til at landingsbanen har det godt, men blot trænger til en ny asfaltering.
Til gengæld finder Qeqqata Kommunias borgmester det meget ærgerligt, at udgiftsniveauet for renovering af boliger og forsyningsanlæg nu er estimeret til 695 mio. kr. ved en 2.830 meter lang landingsbane. Modsat ser det ud til, at renovering af boliger og forsyningsanlæg højest koster 200 mio. kr., hvis landingsbanen er 1.199 meter lang. Det nøjagtige tal kan ikke ses, da Selvstyret har overstreget det.
- Hvorfor der er den forskel, forstår vi ikke i Qeqqata Kommunia, oplyser Malik Berthelsen.
- Forsyningsanlæggene skal jo renoveres, uanset om landingsbanen er 2.830 meter eller 1.199 meter lang. Det skal langt de fleste boliger også, så hvordan der kan spares omkring 500 mio. kr. på boliger og forsyningsanlæg i Kangerlussuaq ved en kortere bane, lyder meget mærkeligt. Måske skulle Selvstyrets embedsmænd også få hjælp fra uvildige internationale eksperter til disse beregninger.
- Når der så kun er 8 mio. kr. om året i forskel mellem de to scenarier, så tyder almindelig sund fornuft - men bare ikke Deloitte rapporten - på, at bibeholdelse af Kangerlussuaq landingsbane på 2.830 meter er det økonomisk mest fordelagtige.