airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Praktikant som engelsklærer i bygd

Praktikperioden for de ældste i folkeskolen blev for nylig overstået. En af skoleeleverne fra Sisimiut valgte at være engelsklærer i Sarfannguit for en uge.
26. november 2018

Gaba Lynge, 15, valgte i år at at være praktikant som folkeskolelærer. Men ikke på et hvilket som helst sted eller fag. Valget blev Sarfannguit som engelsklærer. Det har han ikke fortrudt.

- Jeg fik lært en masse ting, selv om jeg var den, der skulle være lærer overfor børnene. Blandt andet har jeg lært at snakke bedre med andre mennesker, fortæller Gaba Lynge, der går i 10. klasse i Nalunnguarfiup Atuarfia.

Man kommer i praktik to gange, første gang i 9. klasse og den næste i sidste skoleår. Gaba fik prøvet kræfter som tekniker i Taseralik sidste år, og fik lyst til at prøve livet som skolelærer dette år. For han har et ønske.

-Jeg er meget interesseret i at lave småfilm og har også lavet et par stykker. Jeg vil også gerne have, at flere også får den interesse ved at sprede det mere ud, fortæller initiativrige Gaba. Han har indtil videre lavet et par workshops og Youtube-film, og den interesse har han haft, siden han kan huske.

Drømmer om at blive skuespiller
Gaba ville også selv gerne tage ud og se de mindre steder. Opleve, hvordan det må været at bo i en bygd.

-De elever, jeg har undervist, har været meget søde, så det var en god oplevelse. Jeg valgte jo lærer i engelsk, så undervisningen har foregået primært på engelsk, og jeg har haft mulighed for at formidle mine erfaringer og kendskab med filmskabelse, fortællemåder, scener og præsentationer, så det har været meget fedt at kunne gøre det, siger Gaba.

Gabas fremtidsplaner eller drømme er dog ikke som lærer eller tekniker, selv om han anbefaler begge steder som praktiksted.
-Det har været sjovt at prøve noget helt andet og få indblik i faget, slutter Gaba, der har en drøm om at blive skuespiller.

 Gabas youtubekanel hedder Gaba Films, du kan se mere til hans film her:

https://www.youtube.com/channel/UCIGNoaemtIyHH_bV4ASk88g