airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Kangerlussuaq afgørende for krydstogtturismen i Grønland meddeler Sunstone Ships

Niels-Erik Lund - direktør i Sunstone Ships - skriver i et brev til borgmester Malik Berthelsen, at Kangerlussuaq lufthavn er afgørende for krydstogtturismen i Grønland.
29. marts 2019

Kangerlussuaqs fordele
Niels-Erik Lund skriver i brevet til Malik Berthelsen, at Kangerlussuaq lufthavns vejrregularitet på over 99% sammen med nærheden til Ilulissat Isfjord og Grønlands andenstørste by Sisimiut gør udskiftning i Kangerlussuaq havn ideel for krydstogtskibsoperatørerne. Såfremt regulariteten i lufthavne ikke er tæt på 100% vil de udgifter og problemer som krydstogtturismen vil løbe ind, forhindre gennemførelse af krydstogtudskiftningen.
Niels-Erik Lund skriver endvidere, at Kangerlussuaq er en af Grønlands topattraktioner og baggrund for at vælge Grønland som destination. Det er både adgangen til Indlandsisen og den tilgængelige natur samt det nyligt optagne UNESCO område, der trækker.
Niels-Erik Lund bemærker, at de grønlandske lufthavnsafgifter er noget højere end i nabolandene, hvorfor antallet af krydstogtudskiftninger kunne være højere.

Sunstone Ships
Sunstone Ships har 9 krydstogtskibe, hvoraf størstedelen sejler i Arktiske farvande, hvor de benytter Kangerlussuaq som udskiftingshavn. I 2018 sejlede 5 af dem alle i grønlandsk farvand. Sunstone Ships krydstogtskibe havde i 104 anløb i grønlandske havne. 10 af disse anløb foregik i Kangerlussuaq, hvor der blev udskiftet passagerer.
Sunstone Ships bidrog dermed klart mest af alle krydstogtskibsselskaber til den grønlandske økonomi. Krydstogtskibe giver indtægter til landskassen i form af havneafgifter og skatteindtægter fra de selskaber og medarbejdere, der servicerer krydstogtskibene. Ved krydstogtudskiftninger giver det også landskassen lufthavnsafgifter.

Ny havn i Kangerlussuaq
Petrus Olsvig-Kleist - Formand for Arctic Circle Business - er imponeret over, at en så stor international krydstogtoperatør som Sunstone Ships melder så klart ud om Kangerlussuaqs fordele. Det står klart for alle, at Selvstyret hurtigst muligt må få anlagt den nye havn i Kangerlussuaq, så vi i Grønland kan få endnu flere krydstogtskibe til Grønland. Det giver turister rundt i byer og bygder til glæde for det grønlandske erhvervsliv og i sidste ende landskassen, udtaler Petrus Olsvig-Kleist.

Malik Berthelsen – borgmester i Qeqqata Kommunia - glæder sig over de mange positive udmeldinger for tiden. Først udmeldingen fra det danske Forsvar, at både det danske og amerikanske forsvar har brug for en sikker lufthavn - og nu er den internationale krydstogtbranche, der lovpriser Kangerlussuaq. Nu mangler vi bare, at alle internt i Grønland også erkender mulighederne i Kangerlussuaq, slutter Malik Berthelsen.