airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Pressemeddelelse: Ny havn i Kangerlussuaq

Qeqqata Kommunalbestyrelse havde sit årlige kommunalbestyrelsesmøde i Kangerlussuaq i sidste uge. Det gav kommunalbestyrelsen mulighed for med egne øjne at se på havneforholdene i Kangerlussuaq og møde turister på vej hjem fra eller på vej til krydstogtskibsferie langs den grønlandske vestkyst.
11. september 2019

3 krydstogtskibe lå på samme tid uden for havnen og blev forsynet med tenderbåde og pramme. Det er nødvendigt, fordi havnen ikke har dybde til store skibe som krydstogtskibe og forsyningsskibe fra RAL. Tenderbådene og prammene må tilmed sejle ind til land af en udgravet sejlrende, som oftere og oftere og hurtigere og hurtigere bliver fyldt med sand fra Indlandsisen.

 

 

Ny havn afgørende for krydstogtudskiftningen

 

Borgmester Malik Berthelsen ser store potentialer med en havn i Kangerlussuaq. Når vi som land gerne vil satse på turisme, så må vi give turisterne og turistselskaberne muligheder. Her er en ny havn i Kangerlussuaq afgørende. 

 

Vi må erkende, at ingen lokaliteter i Grønland er optimale for krydstogtskibsudskiftningen. Kangerlussuaq ligger for enden af en lang fjord, der fryser om vinteren, men til gengæld er der altid god regularitet for fly. Nuuk har udfordringer med regulariteten, men bedre havneforhold. Vi må forbedre forholdene begge steder, og så kan nogle krydstogtskibsselskaber vælge den ene mulighed og nogle den anden. De to muligheder kan hver for sig ikke konkurrere med Island eller Canada men sammen giver de muligheder for at vi som land kan satse mere på krydstogtsturismen.

 

 

 

Nr. 1 i Selvstyrets sektorplan for havne

 

Forkvinden for Udvalget for Erhverv og Turisme Sofie-Dorthe undrer sig over, at Selvstyret ikke kommer i gang med havnebyggeriet. Anlæggelse af en havn i Kangerlussuaq har været prioritet 1 på Selvstyrets sektorplan for havne siden 2015. Nu er de nye lufthavne i andre kommuner kommet på plads, så nu er det også tid til, at Selvstyret investerer i infrastrukturanlæg i Qeqqata Kommunia.

 

En ny havn i Kangerlussuaq vil ikke kun være godt for krydstogtskibene. Det vil give besparelser med at fjerne sand i den nuværende havn, som Selvstyret må betale for hvert tredje eller fjerde år. RAL vil desuden få besparelser, når dets fragtskibe hurtigt kan komme af med gods og lastes samtidig. I stedet for at skibene nu skal bruge mange dage på den operation, vil en ny havn betyde at skibet kan nøjes med at ligge til kaj én dag.

 

 

 

Nye erhvervsudviklingsmuligheder

 

Borgmester Malik Berthelsen ser dog også andre muligheder med en ny havn i Kangerlussuaq. Bilproducenter vil gerne have biltestcenter i Kangerlussuaq pga. det store vejnet, det stabile vejr, den gode lufthavn og kulden ved Indlandsisen. Men de mangler en rigtig havn til at sejle bilerne til Kangerlussuaq. Og med en placering af havnen 10 km længere ude af fjorden end den nuværende placering vil sæsonen kunne forlænges med 2-3 uger i begge ender.

 

Sidst men ikke mindst opstår der hele tiden nye muligheder for bilindustrien, der ligesom resten af verden bevæger sig i en bæredygtig retning. Den nye EXTREME E rally-løb for elektriske biler i Kangerlussuaq får også sejlet bilerne til Kangerlussuaq, og de undrede sig også over den manglende rigtige havn. Forhåbentlig kan de snart holde op med at undre sig, slutter Malik Berthelsen.