På grund af smitterisiko er alle landets folkeskoler lukket midlertidigt. Skolebarnet skal lave opgaver og lektier hver dag hjemme hos sig selv, selvom skolen er lukket midlertidigt.
Skolekonsulenten, Pilunnguaq Petersen mener, at det er forældrenes ansvar at sætte krav til deres børn og få børnene til at forstå, hvorfor de ikke må udenfor sammen med andre.
- Det er vigtigt at være hjemme, da det er formålet med at lukke skolen midlertidigt, at vi undgår smittespredning. Det er vigtigt at være aktive sammen derhjemme og at have samtaler med børnene. Ikke bare snakke til barnet, men at have en dialog med barnet og at have en fælles forståelse. Barnet skal forstå, hvorfor det skal være hjemme. Hvis barnet ikke forstår, hvorfor det skal være hjemme, så gør det jo bare, hvad det vil. Og måske er barnet udenfor uden begrænsninger. Man skal snakke med barnet, så barnet forstår, hvad det her handler om, siger skolekonsulent, Pilunnguaq Petersen til Qeqqata Kommunia.
Det er også vigtigt, at barnet sover godt, og det betyder ikke, at barnet skal være sent oppe og sove længe om morgen.
- Når barnet har sovet godt, kan barnet følge med i skolen. Jeg håber også, at det bliver sådan i disse dage, siger Pilunnguaq Petersen, som er skolekonsulent i Minngortuunnguup Atuarfia.
Det er formålet, at alle skoler skal lave plan over hvad skolebørnene skal lave i de to uger.
- Hvis læreren ikke har lavet forslag til skema, så er det ønskeligt, at forældrene selv laver et skema sammen med børnene. Man kan lave en ugeplan, de kan bruge. I skemaet kan de have grønlandsk, dansk, matematik og måske madlavning. Man skal lave det, man plejer at lave i skolen. Idræt er også vigtigt.
Skolekonsulenten opfordrer forældrene til at tage den nuværende situation alvorligt.
- Vi må tage den nuværende situation alvorligt, hvis vi skal passe godt på børnene og på os selv de næste 14 dage, det kan jo være, det bliver længere tid, slutter Pilunnguaq Petersen.