Dette handler ikke om en nedprioritering. Det er vigtigt for kommunen at beskytte alle borgere og ansatte.
De lukkede funktioner varetager centrale, kritiske opgaver, for at kommunen kan fungere og yde god service til borgerne. Derfor er der truffet en række forholdsregler ud fra et forsigtighedsprincip. Nedlukningerne vil desuden være en øvelse for borgere og ansatte til fortsat at kunne opretholde serviceniveauet, når coronavirussen kommer til Grønland. Det er vigtigt for alle, at vi passer på dem, som skal passe på de svageste i vores samfund.
Selvom nogle funktioner er lukkede, er servicen det samme som tidligere. På kommunens hjemmeside findes kontaktoplysninger til de lukkede afdelinger. Borgere opfordres til så vidt det er muligt at benytte elektronisk kontakt til kommunens funktioner. E-mails og telefonnumre kan findes på kommunens hjemmeside og Facebook. Det vil dog være muligt at bestille tid til fysisk fremmøde, hvis det er nødvendigt.