Først og fremmest tillykke til Lârsêraq`s kone Anso, deres søn Aputsiaq og 2 af deres børnebørn samt familien.
Jeg vil også særligt takke Lârsêraq`s mangeårige samarbejdspartner Klavs, som indtil denne morgen med respekt for Lârsêraq har arbejdet med mindesmærket. Klavs, tak for dit flotte arbejde, du er enestående!
Jeg vil gerne anmode dig om, at du videregiver vores taksigelse til Christian Rosing, som har arbejdet med mindesmærket. Christian har haft frie hænder til arbejdet med mindesmærket og selvom han er kommet op i årene, har han leveret et meget flot resultat. En person kan ikke alene klare sådan en stor opgave.
Dog ser vi, hvor meget en engageret person med viljestyrke kan påvirke et samfund.
Når Sisimiut nævnes, kan man ikke undgå at tænke på Arctic Circle Race.
Og når Arctic Circle Race nævnes, tænker man altid tilbage på initiativtageren til Arctic Circle Race, Lârsêraq Skifte.
Selvom det for alle er sørgeligt at vi mistede Lârsêraq så tidligt, er jeg glad for, at vi samles her for at mindes hans mange tiltag. Lârsêraq har levet med mange visioner for fremtiden, og har haft stor indflydelse indenfor skisport. Først i daværende Maniitsoq kommune og senere Sisimiut og Qeqqata Kommunia, og for hele landet, da han havde særlig viden om pistemaskiner.
Lârsêraq har boet 8 år i USA og Alaska, da han var ung. Efter han vendte hjem til Maniitsoq, blev han et stort forbillede for de unge i sportens verden, da han opdagede Apussuit sammen med sin venner i jagten på gode skisportssteder. Apussuit blev senere brugt som samlingssted for unge skisportsudøvere langs kysten.
På baggrund af Lârsêraqs gode egenskaber indenfor skisport, agerede han som træner og leder for skisport landsholdet for grønlændere og danskere under olympiaden i USA i 1980, og han blev senere formand for Grønlands skiforbund.
”At en ide kan udvikle sig til noget stort”, er en meget passende sætning at benytte om Lârsêraq. Vi er bekendte med, at forskellige sportsarrangementer i mange byer omkring verden er blevet til kendetegn og indtægtsmuligheder, såsom Vasaløbet i Sverige, eller maraton i Berlin og New York. Lârsêraq har bekræftet med sin iderige mentalitet og vilje, at man kan arrangere succesfulde større sportslige arrangementer i fællesskab og i baglandet, væk fra byens infrastruktur. Lârsêraq har haft så meget succes med Arctic Circle Race, at den er blevet en af byens vigtigste vartegn. Skiløbet har placeret Sisimiut på verdenskortet. I Sisimiut, med sine 5.500 indbyggere, udføres dette store arbejde, med hjælp fra lokale frivillige og med begrænsede midler og tilskud.
Jeg er sikker på, at Lârsêraq forestillede sig, hvor imponeret verdensbefolkningen og grønlændere ville blive over vores snedækkede natur, da han var i gang med realiseringen af Arctic Circle Race. For jeg har selv fået dette bekræftet under min deltagelse i Arctic Circle Race, hvor jeg med egne øjne har set vores betagende natur og hvordan klimaet kan ændre sig fra time til time, hvilket man som deltagende kan blive meget følelsesmæssigt berørt af.
Jeg ved også, at tidligere deltagere vender tilbage på grund af disse forhold og at forholdende har givet dem mere personlig og mental styrke.
Lârsêraq er også kendt for, at han ikke ser sin familie meget, når han arbejder med forberedelser til afholdelse af Arctic Circle Race. Der har været mange nætter uden meget søvn, hvilket ikke var godt for hans helbred. Når jeg selv har deltaget har jeg set, hvordan deltagere og udefrakommende respekterede ham som person, og for sit arbejde.
Derfor mener jeg, at Lârsêraq har bidraget meget til kommunen, og at det er på sin plads med et mindesmærke. På grund af ham, er byen gjort kendt for omverdenen.
Igennem mindesmærket kan udefrakommende og vores efterkommere få kendskab til historien om hvem Lârsêraq var og hvad Arctic Circle Race er, når de besøger kulturhuset.
Jeg mener, at placeringen ikke kan være bedre! Ved dette sted kan Lârsêraq smilende være tilskuer for grønlændere og udefrakommende deltagere, der er spændt og glæder sig til at starte, og tænke på hvilken stor åndelig rigdom han har efterladt til sine landsmænd.
Til sidst vil jeg citere et digt af Tønnes Kreutzmann, som jeg anser som passende for Lârsêraq,
“Dejlig verden, alt bliver stille,
Stå op og arbejde, da dit arbejde er en gave.
Jeg er taknemmelig for at vågne med et godt helbred”
Æret være Lârsêraqs minde.
